Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 56 — turen var i Færd med at tabe sin dominerende Stilling. Tidligere havde Billedhuggerkunsten, som anført, i Reglen maattet nøjes med at løse de lidet selvstændige Opgaver, som Arkitekten stillede den; her var For- holdet omvendt, her skulde Arkitekten lave Rammen til Billedhugge- rens Værk. Harsdorffs Løsning viser tillige, at han havde Respekt for Billedhuggerkunsten. Det var ikke alene Barattas Gruppe, som han tog Hensyn til, de to Figurer Apolio og Flora, som ligeledes skriver sig fra ældre Tid, anbragte han paa værdig Maade i Nischer, medens han fik gode Pladser til Wiedewelts Relieffer af Herkules og Omphale, ved hvilke sidste der dog vel nok har fundet en Samvirken Sted mellem de to Kunstnere. At denne Forskydning i Forholdet mellem Arkitekt og Billedhugger ikke skyldtes en Tilfældighed, fremkaldt af de foreliggende Forhold, men betegner en Tendens i Tiden, bekræftes af Harsdorffs første større Arbejde, Frederik den femtes Kapel ved Roskilde Domkirke. Forinden hans første Tegninger til dette bleve approberede i 1768 havde Wiede- welt omtrent fuldført Christian den sjettes Sarkofag, og da Bygning- ens Opførelse, efter ændrede Tegninger, paabegyndtes i 1774 var Frederik den femtes Monument vidt fremskreden23. Det blev i det hele en særlig bunden Opgave, Harsdorff her fik at løse. Der skulde ikke alene skaffes virkningsfulde Pladser til Sarkofagerne, og skabes et baade pragtfuldt og monumentalt Interiør, der kunde forene Enevældens Overmod med Dødens Alvor; Bygningen skulde tillige staa i den nøjeste Forbindelse med Domkirken. Man maa ubetinget erkende, at Harsdorff med Held har klaret disse Vanskeligheder. Forholdet til Kirken har han løst ganske naturligt, idet han ligesom Steenwinkel og de Bygmestre, der under Gotikken have udført lignende Arbejder, kun har stræbt at give, hvad der for ham selv var ubetinget kønt og godt. For et moderne Øje er det velgørende at se, at der ikke i mindste Maade er søgt at skabe en Pastiche efter romansk Bygningskunst. Pladsen til de fem Monumenter, Bygningen var bestemt til at huse, er bragt til Veje paa en ligesaa simpel som sindrig Maade. En kraftig Mellembygning forbinder det korsformede Hovedkapel med Kirken; derved dannes fem Nischer, som hver for sig rigelig kan rumme en Sar- kofag; da Vinduerne ere anbragte højt, har hver enkelt faaet en rolig Bag- grund, samtidig med at Lysvirkningen er bleven meget stemningsfuld. Ligefor Indgangen er Frederik den femtes pompøse Monument anbragt saaledes, at den i fuldeste Maal kommer til at gøre sig gældende. I Nischen