Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

I dorff i en ganske særlig Grad har tilegnet sig den antikke Bygnings- kunsts Principer; han har uden slavisk at kopiere den, kunnet skabe et Anlæg, der ved sin Dristighed, sin indre Konsekvens og sin rene, storslaaede Virkning gik langt udover, hvad Barokken og Rokokoen havde kunnet frembringe, et Anlæg, som ikke kan kaldes en Pastiche, da det ikke som denne er bygget paa en kritikløs Tilegnelse af en gam- mel Stils gode og svage Egenskaber. Som i alt godt er her baade gam- melt og nyt; det gamle er vel det mest fremtrædende; det nye viser sig mest i, at Stilen er tillæmpet efter de givne Forhold, og i at Detaillerne ere behandlede paa en Maade, som vilde være for svag under Græken- lands Sol, men som passer under vor graa Himmel. Ved dette Arbejde ser man atter, at Harsdorff blev sine Ungdoms- idealer tro, og stadig dannede sin Smag med det bedste for Øje; vel havde han ikke været i Grækenland, men han havde grundigt studeret den engelske Arkitekt Stuarts i 1787 udgivne Værk »Antiquities of Athens«. Den Maade, hvorpaa han har lært af Stuarts Opmaalinger, er iøvrigt betegnende for hans dybe Forstaaelse af den græske Kunst. I Stuarts Rekonstruktion af Propylæerne have de joniske Søjler, som vare anbragte inde i Bygningen, ingen Kapitæler; det er utvivlsomt en Fejl, og Harsdorff har som bekendt heller ikke fulgt ham her. Samtidig har Stuart, vel sagtens for at faa Dimensionerne i de omhandlede Søjler til at passe, maattet anbringe dem paa Piedestaler; dette er, som senere Udgravninger have vist, ogsaa galt; de have i Virkeligheden staaet di- rekte paa Gulvet. I denne Fejl har Harsdorff fulgt ham, men han havde, som paavist, gode Grunde dertil. Sammenligner man til Slut for Fuldstændighedens Skyld Kolon- naden med den et Par Aar ældre og meget berømte Brandenburger- Thor i Berlin, bliver dens store Egenskaber endnu mere fremtrædende. Brandenburger-Thor er bygget over lignende Motiver, men dens Byg- mester, Langhans, har hverken raadet over Harsdorffs Forstaaelse af den antikke Kunst eller hans kunstneriske Finhed; den mangler indre Sammenhæng og virker klodset. * * * I Harsdorffs egentlige Manddomsaar blev der ikke lagt synderlig Beslag paa hans Evner; først da han var naaet henimod de Tres, kom han til at udfolde en mere omfattende Virksomhed, idet det overdroges ham at opføre flere af de anselige nye Bygninger, som Københavns