Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

o I Dér har han nemlig haft mere Held med sig. En mægtig Kuppel, der med sin kraftige Kasetteinddeling maa have kunnet udøve en alt beher- skende Virkning, er fælles for begge Alternativerne. I det første er Rum- met temmelig højt og i arkitektonisk Henseende baade simpelt og smukt, medens det bedømt fra et kirkeligt Synspunkt viser sig mindre tilfredsstillende, navnlig hvad Anbringelsen af Døbefont, Alter og Orgel angaar. Det andet Forslag har ogsaa store arkitektoniske For- trin, det øverste Stokværk er fjernet, og Forholdene i Rummet have derved vundet i Kraft og Ejendommelighed; men for at erstatte det Lys, der vilde gaa tabt ved Blindingen af saa mange Vinduer, er der grebet til den fortvivlede Udvej at anbringe Lemme i Kuplens underste Kasetter; normalt skulde disse ganske vist holdes lukkede, og Lyset vilde da, ligesom i Pantheon komme roligt og samlet fra et stort Vindu i Kuplens Top; men det var Meningen, at de paa mørke Dage skulde aabnes. For- slaget, der just ikke vandt ubetinget Bifald, kom ikke længere end til Papiret; med Harsdorffs Død var ogsaa dets Livstraad afskaaren. En summarisk Sammenligning mellem dette og de tidligere Mar- morkirke-Projekter giver i øvrigt et interessant Billede af en ejendomme- lig Forskydning i de Forhold, som de forskellige Arkitekter arbejdede under. Eigtveds Forslag var hverken kunstnerisk eller økonomisk set tilfredsstillende; Jardins var kunstnerisk set udmærket, men økonomisk uigennemførligt for et Land med Danmarks begrænsede Hjælpekilder; endelig havde ved Harsdorffs Planer de økonomiske Hensyn i den Grad hæmmet den kunstneriske Stræben, at man, trods Værkets mange ud- mærkede Egenskaber, næppe ubetinget bør beklage, at det ikke kom til Udførelse. * * * Skulle Facaderne paa en Beboelsesbygning være regelmæssige og klassiske, bliver der altid store Vanskeligheder at overvinde ved Boligens praktiske Indretning. Paa Landet lettes selvfølgelig dette Arbejde af Byggegrundens friere Beliggenhed og Forhold. I Byer, hvor der skal arbejdes med faste Gadelinier og bestemt afgrænsede Arealer, og hvor der tillige skal tages nøje Hensyn til Grundens Kostbarhed, til Genboer, Naboer og Byggelove, kan Opgaven blive særlig indviklet. Paa Husbygningernes Omraade faldt Harsdorffs Virksomhed i alt væ- sentligt indenfor Københavns Volde. De Forhold, han arbejdede under, vare desuden i et Par Tilfælde yderlig besværlige, da Byggegrundens Form, enten som ved Udenrigsministeriets Gaard var meget uregel-