Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse
Forfatter: Th. Oppermann
År: 1906
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 163
UDK: 7(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
o
I
Dér har han nemlig haft mere Held med sig. En mægtig Kuppel, der med
sin kraftige Kasetteinddeling maa have kunnet udøve en alt beher-
skende Virkning, er fælles for begge Alternativerne. I det første er Rum-
met temmelig højt og i arkitektonisk Henseende baade simpelt og
smukt, medens det bedømt fra et kirkeligt Synspunkt viser sig mindre
tilfredsstillende, navnlig hvad Anbringelsen af Døbefont, Alter og
Orgel angaar. Det andet Forslag har ogsaa store arkitektoniske For-
trin, det øverste Stokværk er fjernet, og Forholdene i Rummet have
derved vundet i Kraft og Ejendommelighed; men for at erstatte det Lys,
der vilde gaa tabt ved Blindingen af saa mange Vinduer, er der grebet
til den fortvivlede Udvej at anbringe Lemme i Kuplens underste Kasetter;
normalt skulde disse ganske vist holdes lukkede, og Lyset vilde da,
ligesom i Pantheon komme roligt og samlet fra et stort Vindu i Kuplens
Top; men det var Meningen, at de paa mørke Dage skulde aabnes. For-
slaget, der just ikke vandt ubetinget Bifald, kom ikke længere end til
Papiret; med Harsdorffs Død var ogsaa dets Livstraad afskaaren.
En summarisk Sammenligning mellem dette og de tidligere Mar-
morkirke-Projekter giver i øvrigt et interessant Billede af en ejendomme-
lig Forskydning i de Forhold, som de forskellige Arkitekter arbejdede
under. Eigtveds Forslag var hverken kunstnerisk eller økonomisk set
tilfredsstillende; Jardins var kunstnerisk set udmærket, men økonomisk
uigennemførligt for et Land med Danmarks begrænsede Hjælpekilder;
endelig havde ved Harsdorffs Planer de økonomiske Hensyn i den Grad
hæmmet den kunstneriske Stræben, at man, trods Værkets mange ud-
mærkede Egenskaber, næppe ubetinget bør beklage, at det ikke kom
til Udførelse.
* *
*
Skulle Facaderne paa en Beboelsesbygning være regelmæssige og
klassiske, bliver der altid store Vanskeligheder at overvinde ved Boligens
praktiske Indretning. Paa Landet lettes selvfølgelig dette Arbejde af
Byggegrundens friere Beliggenhed og Forhold. I Byer, hvor der skal
arbejdes med faste Gadelinier og bestemt afgrænsede Arealer, og
hvor der tillige skal tages nøje Hensyn til Grundens Kostbarhed, til
Genboer, Naboer og Byggelove, kan Opgaven blive særlig indviklet.
Paa Husbygningernes Omraade faldt Harsdorffs Virksomhed i alt væ-
sentligt indenfor Københavns Volde. De Forhold, han arbejdede under,
vare desuden i et Par Tilfælde yderlig besværlige, da Byggegrundens
Form, enten som ved Udenrigsministeriets Gaard var meget uregel-