Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

I maa ejheller glemmes, at skønt Handelsbanken har indlagt sig stor For- tjeneste gennem den Omhu, hvormed den har værnet om Dekoratio- nerne, have Værelsernes Skønhed selvfølgelig tabt ved deres Omdan- nelse til Kontorer; og man kan tillige gaa ud fra, at de oprindelige Møbler i høj Grad have forhøjet den harmoniske Virkning. Ogsaa de mere monumentale Rum, som det faldt i Harsdorffs Lod at planlægge, vidne om, at han tilstræbte en saa festlig — og man fristes til at sige saa venlig Virkning — som Forholdene kunde tilstede. Baade ved Frederik den femtes Gravkapel i Roskilde, det Moltkeske ved Ka- rise Kirke og det Eichstedtske ved Ringe Kirke, er den arkitektoniske Strenghed forbunden med en lys Festivitas. Tilskuerpladsen i det gamle kongelige Teater skal have haft lignende gode Egenskaber, og om den Harsdorffske og den danske Sal34 paa det store kongelige Bibliotek gælder det samme. Motivet til den førstnævnte af disse to Sale er taget fra Frederik den tredies Bibliotek, hvortil Harsdorffs Sal danner en Art Pendant. Langs Væggene i det ikke synderlig høje Rum løber en Balkon, baaren af ko- rinlhiske Søjler; Træværket er holdt i en meget lys Perlefarve, med rig Anvendelse af Forgyldning paa Balustrene, Gesimserne, Kapitælerne, Søjlerne og Boghylderne. Virkningen er destingueret, og de arkitektoni- ske Former ere benyttede med en Forstaaelse, Følelse og Elegance, som langt overgaar Forbilledet. I den danske Sal, som i arkitektonisk Henseende ikke er saa interessant, er Virkningen gjort en Del rigere ved mere udstrakt Anvendelse af Forgyldning. Harsdorff nød utvivlsomt stor Anseelse hos sin Samtid; han var langt dens mest benyttede Arkitekt. August Hennings roser ham i høje Toner, og gennem de Betænkninger, som Akademiets Medlemmer af- gav i Anledning af hans Marmorkirke-Projekt, mærker man, selv om Anskuelserne ere afvigende, den største Respekt for Mesteren. Selvfølge- lig havde han ogsaa Modstandere35; men disse have dog næppe gjort ham større Skade. Grunden til, at han ikke kom til at udfolde en mere omfattende Virksomhed, maa søges i rent ydre Forhold. Weinwich skriver om ham i sit Kunstnerleksikon: »Endskønt han varen pompøs Bygmester, forefaldt der dog i hans Levetid ingen Pragtbygninger at op- føre.« Er end den logiske Forbindelse mellem disse Sætninger kun maa- delig, saa give de dog det tragiske i Situationen. Det er et underligt Spil