Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

— 76 han selv ønskede ved Bygherrernes økonomiske Krav. Ved hans Mar- morkirke-Projekt har det utvivlsomt været Tilfældet; han skrev i sin Betænkning til det: »Men da jeg formodede, at i en Tid, da Staten har saa mange Udgivter, ikkun en moderat Summa hertil kunde ven- tes, har jeg fra Begyndelsen været betænkt paa at fastsætte en saadan moderat Sum, inden hvis Grænser jeg under Udarbejdningen stedse har indesluttet mig.«36 Hans Fantasi kom kun frit til at udfolde sig i den Art Arbejder, som bogstavelig talt staa i Dag og i Morgen kastes i Ildovnen. Ved Christian den syvendes Formæling, ved Kronprinsesse Marie Sofie Frederikkes Indtog og ved flere lignende Lejligheder blev der efter hans Tegninger opført ret omfattende Dekorationer. Der var- et »Apollotempel«, et »Gratiernes Tempel« og mange andre; gennem- gaaende synes de at have været meget populære. Af et Par af dem ei- der paa Rosenborg bevaret flere flygtige Rids; efter disse at dømme have de været festlige, rige og dog strenge i Stilen. Ramdohr omtaler en »Triumfbue«37 og Weinwich en »Antik-Søehavn«, som havde været brugte som saadanne Indtogs-Dekorationer, og som senere vare bievne opstillede i Fredensborg Slotshave; begge beklage, at disse Arbejder kun vare af Træ; den sidste tilføjer om Søhavnen: »Den var saa smuk, at den burde være foræviget i Steen«. * Blandt de samtidige danske Arkitekter kan ingen maale sig med Harsdorff. Dog var der dygtige Mænd iblandt hans Kolleger; en Række Bygninger38 bærer smukke Vidnesbyrd derom. Der er Meyns kirurgisk Akademi og Kongens Haves Indhegning med Pavillonerne, Gitteret og den meget smukke Port for Midten af Kronprinsessegade; der er Ra- werts St. Annæ Plads Nr. 5; G. E. Rosenbergs Ny Vestergade 17; der er GI. Torv Nr. 14, 18 og 22 samt flere andre gode Bygninger. Det betydeligste af disse Værker er det omkring 1786 opførte ki- rurgiske Akademi. Der er her en Storhed i Anslaget og en Kraft i Ud- førelsen, som i arkitektonisk Henseende hæver det meget højt. I Sam- menligning med Harsdorffs Bygninger ejer det en velgørende Dristig- hed og Bredde; til Gengæld maa man savne den Finhed og Rytme i Murfladernes Inddeling, som kendes fra Landmandsbanken, Udenrigs- ministeriets Ejendom og Løveapoteket. Desuden har Meyn, ved at lade Rammerne om de yderste Vinduer paa første Sal tangere Underkanten af Mezzaninens, begaaet en arkitektonisk Forsyndelse, som Harsdorff