Kunsten I Danmark Under Frederik V Og Christian VII
Bygnings- Billedhugger- Og Malerkunstens Frigørelse

00 o I Disse Værkers kunstneriske Værdi og Stil er meget forskellig. Be- tragter man Grupperne i Slotsalleen, ses det let, at den Rokoko-Maner, som Wiedewelt dels var opdragen i herhjemme og dels havde faaet ud- viklet under sit Ophold i Frankrig, trods de Winckelmannske Teorier endnu havde stærk Magt over ham. Kompositionen er i dem alle meget effektfuld, Bevægelserne ofte stærkt vredne og nærmest anmassende. Det er Tableau-Optrin. Paa intet Punkt mærkes et personligt Syn eller et ejendommeligt Følelsesliv; der er intet Naturstudium, der er ingen mere indgaaende Forstaaelse af Menneskeskikkelsen, og dertil kommer, at Figurerne i vore Øjne tage sig noget ufrivilligt-komisk ud; trods de bevægede Situationer have de et Anstrøg af pedantisk Alvor og marionetagtig Stivhed. Et Lyspunkt er Wiedewelts umis- kendelige Evne til at forme en afsluttet Gruppe og til at faa Figu- rerne til at virke nogenlunde rigtigt i Forholdene, alt ganske vist paa en grov og ydre Maade. Som Prøve paa disse Arbejder kan henvises til den her afbildede Gruppe af Persens og Andromeda. Sammenlignet med de ældre hjemlige Billedhuggeres Værker — med Gerckens og Sturmbergs — betegner den i flere Henseender et bestemt Tilbageskridt; Humøret er forsvundet og Udførelsen er betydelig ringere; den bevidste Stræben efter klassisk Simpelhed har ført Kunstneren ud i den fladeste Almindelighed. Det bedste ved dette og de tilsvarende Arbejder er Piedestalerne, der baade ere simple og smagfulde, om end noget ængste- lige i Profilerne. I andre af Fredensborg Værkerne kom Wiedewelt sit antikke Ideal en Del nærmere; i Danmark og Norge-Monumenterne har han opnaaet noget af den monumentale Kraft, som savnes i de førnævnte Grupper; dog er ogsaa disse Arbejders kunstneriske Værd ret betinget; deres an- tikke Holdning er kun paa Overfladen; Ansigtsudtrykket er hos begge de ideale Kvindeskikkelser tomt, og for Danmarks Vedkommende tillige noget sødt. Om Formbehandlingen gælder noget lignende. Dertil kom- mer, at Drapperierne mangle Simpelhed; det dækkende Stof lægger sig saa tæt over Legemet, at dette paa en meget plump Maade skinner igen- nem. Rokokoens Frase er som altid i hans Kunst Understrømmen. Figurerne paa Frederik den femtes Monument i Roskilde Domkirke og »Troskaben« paa Frihedsstøtten i København danne ikke Undtagelser fra denne Regel, skønt de ligesom Danmark- og Norge-Monumenterne høre til hans betydeligste Værker. Høyen siger om nogle af Wiedewelts Arbejder, at der er noget underligt »møbelagtigt«39 over dem; hvad han mener dermed, er ikke