Beretning om Den Polytekniske Læreanstalt 1883 til 31/7 1910

8 indret Maade, bestemtes det i Sommeren 1890, at der skulde foretages en lignende Række Undersøgelser af forflellige Sorter Cement. Disse udfores nu ligeledes under Docenterne Borchs og Gnndtzmanns Ledelse af Cand. polyt. N. P. Nielsen. Benyttelse af Lokaler: Foruden til Læreanstaltens egen Undervisning og til de fysifle Universitetsforelæsninger samt som i de foregaaerrde Aar til Undervisning af Semi- narister, til Skolelæreres videre Uddannelse i Fysik, til Forelæsninger i Selskabet for Natur- lærens Udbredelse og StudenterfamfUndets Aftenundervisning for Arbejdere, ere Lokalerne be- nyttede til Afholdelse af Skolelærerindeeksamen, til Eksamen for Skolelærere og Skolelærer- inder og et Kursus i Pædagogik under Professor Kromans Ledelse samt til et Kursus i Tegning for Lærere og Lærerinder under Tegneinspektsr Andersens Ledelse. Endelig erholdt efter Andragende fra farmaceutisk Medhjælperforening et Antal farmaceutiske Kandidater Adgang en Aften Ugentlig i 4 af Vintermaanederne til Uddannelse i kvantitativ Analyse. Læreanstaltens nye Bygning. Læreanstalten har hidtil lige fra sin Stiftelse maatlet nojes med indskrænkede og mindre gode Lokaler, hvorfor der jævnligen maatte skaffes Udvidelser. Fra forst af blev Lokalet for Læreanstalten indrettet i en Professorgaard t St. Pederstrcede og i Stueetagen i den tilstødende Professorgaard (H. C. Dlsteds) i Studiestræde. Allerede 10 Aar efter dens Stiftelse blev en Naboejendom fejet til og bebygget, i 1852 blev hele Professorgaarden i Studiestræde taget i Brng for Læreanstalten, og i 1860 og 1861 blev endnu en Ejendom i St. Pederstrcede indlemmet i Læreanstalten, som herved og ved Værkstedernes samtidige Nedlæggelse erholdt en ikke ringe Udvidelse, men uagtet dette og de Omordninger, der senere bleve trufne for at fluffe den fornodne Plads, f. Eks. Benyt- telsen af Loftsetagen i Bygningen i StUdiestrcede til Tegnelokaler, Indskrænkning af Pladsen for den fysifle Samling m. m., knude disse Udvidelser ikke holde Skridt med det tiltagende Elevantal. Nødvendigheden af at skaffe et ftørre og bedre Lokale forte i Aaret 1873 til Nedsættelse af en Kommission til Undersøgelse af, hvor vidt en hensigtsmæssig Udvidelse kunde udfores paa Læreanstaltens gamle Grund alene eller i Forbindelse med tilstedende Grunde, men den kom til det Resultat, at det vilde være rigtigst at erhverve en ny Grund og opføre en ny Bygning. I Begyndelsen af 1876 forelagdes oer Rigsdagen et Lovforflag om Opforelse as en Bygning for Læreanstalten i botanist Haves vestlige Del, men det kunde hverken da eller ved dets gentagne Forelæggelse i Efteraaret samme Aar gennemfores. Efter at Sagen havde hvilet i flere Aar, udarbejdedes forflellige Planer, hvorefter den nye Bygning flulde opfores paa en Universitetet tilhørende Grund mellem botanisk Have, Dfterfarimagsgade og Sølvgade, i Forbindelse med mineralogist Mvsceum. Forflellige For- hold talte imidlertid for en Adskillelse af disse hinanden uvedkommende Jnstituter, og ved Forhandlinger med Kommunen bragtes et Magelæg i Stand, idet denne afgav til Universitet et Areal mellem Observatoriet og Sslvgade, der bestemtes til Opførelse af mineralogis? Musceum og et nyt Universitetslaboratorium, medens en Del af den Universitetet tilhorende Grund ved Farimagsgade afstodes til Kommunen til Solvgadens Udvidelse, og Resten as denne Grund bestemtes til Opforelse af Læreanstaltens nye Bygning. Planen til denne blev udarbejdet af Bygningsinspektoren, Etatsraad Herholdt, efter Samracrd med Læreanstaltens Direktor. Forstag om Bevilling hertil optoges paa Finanslov- forslaget for 1887—88 og tiltraadtes af begge Tingene. Belobet Udgjorde 859,318 Kr., hvoraf 400,000 Kr. optoges paa Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenets Budget før 1887—88. I Sommexen 1890 var Bygningen fuldfort. De paa Grunden, hvis Størrelse er c. 14,000 Kvadratalen, opforte Bygninger dække et Areal af c. 6,500 Kvadratalen. Lære-