Kortfattet Maskinlære

43 altid danne Hjornerne af et forskyvbart Parallels^ gram. Til Hjornebolten G er videre fæstet en om et fast Pnnkt S svingende Styrestang SG samt til Hjsrnebolten F Stempel- stangens ovre Ende. Naar nemlig Ballancen bringes i • Fig- 42. svingende Bevægelse om C, saa bevirker den modsat svingende Styrestang, at Hjornepimktet F meget nær vil bevæge sig i en ret Linie. Anbringer man en Hcvngestang HK parallel med AF og EG, saa vil dennes Skjceringspunkt O med den rette Linie FC ogsaa bevæge sig i en ret Linie under Ballancens Sving- ning. Dette Pmikt kan derfor tjene som Ophcengningspunkt for en anden Stang ON. Den her beskrevne Parallelbevægelse er efter Opfinderen, James Watt, kjendt under Navn af den Watt'ske Parallelbevcegelse. Konstruktionen af den Watt'ske Parallelbevcegelse udfores paa den Maade, at man afsætter Ballancens Svingningsvinkel ACB, Fig. 43, idet man gjor dens Chorde lig Sla- gets Længde s. Derpaa trækker man Halverings- linien DC og hal- verer Buehoiden DE, hvorefter Li- nien gjennem Dele- punktet parallel med AB bliver Stempelstangens Retningslinie. Vi- dere tager man den vilkaarlige Længde nf Hænge-