Kortfattet Maskinlære

64 meget liden, da kan man tilnærmelsesvis sætte Q ----- —-+ —1. kan ogsaa ved to saadanne Vejninger bestemme det nøl- agtige Forhold mellem Armene a og b. Divideres nemlig Lige- vægtsligningerne med hinanden, saa faaes: a L b \ ,r T b =L;ä09a-b ]/£. III. Ballancens Tyngdepnnkt' maa ligge under dens Op- L/ hængningsaxe, mere eller mindre eftersom Vægten skal være mindre eller mere folsom, d. e. gjore mindre eller storre Udslag for en vis Overvægt paa den ene Side. Udslagsvinkelen kan be- stemmes paa folgende Maade. B1 I Fig. 62 være være C Bal- , lancens Ophcengningsaxe, ! 6 dens halve Længde CB = a, _____ dens Tyngdepunkts Dybde under Ophcengningsaxen CT v L = t og V Ballancens Vægt. Ved Udslagsvinkelen E^CB — «, med Vægterne Q og L Paa Skaalerne, bliver Lige- vægtsligningen: La Cos.ce -f- Vt Siu.ce, A, Fig. 62. A <3 Qa Cos. hvoraf faaes: (Q—L)a Cos.« = Vt Sin.« og Tang.« — . Skaalvægtens Folsomhed tiltager altsaa med Ballance- armenes Længde, men aftager med Tyngdepunktets Dybde og Ballancens egen Vægt. Man kan forandre Tyngdepunktets Beliggenhed ved en bevægelig Vægt. Foranstaaende Udtryk for Udslagsvinkelen er ikke absolut noiagtigt, da der ved enhver Skaalvægt maa være en liden Overvægt paa en af Skaalerne, inden der i det Hele opstaar nogen Bevægelse. Størrelsen af den til at frembringe et mærk- bart Udslag fornodne Overvægt vil være afhængig af den sam- lede Belastning paa Ophcengningsaxen, og man angiver ofte en ^Egts Folsomhed ved Forholdet mellem denne Overvægt og