Kortfattet Maskinlære

66 punktets Afstand fra den i Brug værende Ophængningsaxe aD — v, Lasten paa Krogen = Q i Afstanden ae = q fra Axen og Loddet — L i Afstanden 1, da har man ved Ballan- cering Ligevcegtsligningen: Qq + Vv = LZ_________(1). Foroges nu Lasten Q med en Vægtenhed, saa maa man flytte Loddet Udad til en Afstand lv saaledes at den til Vægt- enheden svarende Flytning af Loddet er 1—1. Ligevægtslignin- gen bliver da: (Q + l)q + Vv = Ux..................(2). Trækkes Ligning (1) fra Ligning (2), saa faaes: q — L(/t-z) og i~ 1 = £' det er, den til Vægtenheden svarende Flytning af Loddet — Afstanden mellem hvert Hak paa Stangen — er lig Afstanden mellem de i Brug værende Egge paa Hovedet divideret med Loddets Vægt. Vil man paa en saadan Bismer kunne veie hvorlidet som helst, da maa det statiske Moment af Loddet, uaar det er helt inde, være ligt Momentet Vv. Paa de hos os mest brugte Bismervægte pleier et Haks Flytning af Loddet at svare til en Lastforsgelse paa Krogen af 1 K paa den ene Side af Stangen og K paa den anden Side. Den almindelige Bismer er som oftest et meget fslsomt Apparat, men alligevel paa Grund af den uforanderlige Stor- relse af Loddet og Stangens Inddeling i endelige Dele ikke skikket til meget fine Veininger. Bedst passer Bismeren, hvor man ikke altfor skrupulöst vil bestemme Vægten af middels store Legemer. § 22. Brovcegierne ere Veieapparater, der mest be- nyttes til Veining af stsrre Legemer, og de have sit Navn deraf, at Skaaleil for Lasten i Almindelighed er et stsrre fladt Brædt eller en Bro, der, for at man med Lethed skal kunne bringe Lasten af og paa, er anbragt meget lavt — undertiden entr ogsaa i Flugt med en Vei, saaledes at man kan trække en Vogn umiddelbart over paa Broen. Som oftest ere Brovægterne For- bindelser af uligearmede Vcrgtstcenger sammensatte paa den Maade, at Loddet kan opveie en 8, 10 eller 100 Gange stsrre