Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid

24 en uhyre stor Hastighed, thi den Varme, der frembringes, naar de støde imod et Metal, som Platin f. Eks., kan smælte og fordampe Metallet. De elektriske Smaadele, hvoraf Katodestraalerne bestaa, har man kaldet Elektroner. Englænderen J. J. Thomson har af den Indvirkning, som elektriske og magnetiske Kræfter udøver paa Elek- tronernes Bevægelse, beregnet, at deres Hastighed er noget som 4000 Mil i Sekundet, en Tiendedel af Lysets Hastighed. Hvilket det Legeme er, som de udgaa fra, er ligegyldigt, de have altid de samme Egenskaber, hvoraf han slutter, at Elektronerne ikke ere Atomer eller Molekyler, men løs- revne Dele af disse. Ved at sammenligne deres elektriske Ladninger med Ladningerne, som de Joner, der findes i enhver Saltopløsning, indeholde, kommer han til, at der maa være noget som Tusinde Elektroner i et Atom. Et Atom har altsaa en vis Lighed med Solsystemet. Hvis man med Hollænderen H. A. Lorentz antager, at den positive Ladning i Atomet er jævnt fordelt over dette, ville Elektronerne drages ind imod Atomets Midtpunkt med en Kraft, der forholder sig ligefrem som deres Afstand derfra. Hvis de alle have samme Ladning og Masse, ville de be- skrive Elipser med fælles Omløbstid, hvis man da kan se bort fra de Frastødninger, de udøve paa hverandre. At dette ikke er løs Tale om dunkle Ting har P. Zeeman godtgjort paa følgende Maade. Imellem en Elektromag- nets Poler stillede han en Natriumflamme, hvis Spektrum iagttoges ved Hjælp af Rowlands Gitter. Saalænge Magneten ikke er i Virksomhed bestaar Spektret af to gule Linier, men naar man sender en elektrisk Strøm gennem Elektro- magnetens Vindinger, brede disse Linier sig ud, og en nærmere Betragtning viser, at enhver af de to Linier har delt sig i tre; Svingningerne i den midterste af dem ere parallelle med de magnetiske Kraftlinier, medens de to andre have Svingninger lodrette paa Kraftlinierne. Men dette er netop hvad der maa finde Sted, hvis Atomet er bygget paa den af Lorentz angivne Maade. En anden Bekræftelse har Elektronteorien faaet ved