Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
og Evne til, at den kunde gennemtrænge hele Folket. Derfor
er de af de europæiske Stater, i hvilke Kulturen ikke har
haft hjemme i Oldtiden, endnu bestandig prægede af Mod-
sætningen mellem det Mindretal, der har haft Lejlighed til
al tilegne sig den, og det store Flertal, der væsentlig staar
udenfor den. Der mangler derfor meget i, at disse moderne
Stater danne virkelige Enheder, at deres Borgere betragte
sig som ligeberettigede Medlemmer af et Folk.
Manglen paa Originalitet ses ogsaa klart, naar man vender
sig til det religiøse Omraade. Religiøse Forestillinger med
Guder, Ofringer og visse Ceremonier have Europæerne
halt fra Arilds Tid. Men alt dette svandt uden nogen
egenlig Modstand for Kristendommen. Og dog kan man
næppe tro, at Tilegnelsen fra først af har været synderlig
dyb. Meget har i hvert Fald dens ydre Side og den Kultur-
magt, der bar den, bidraget til, at den trængte igennem. At
de Baand, der holdt Kristenheden sammen, sønderreves ved
Reformationen, var ikke, som man kunde have tænkt sig,
foranlediget ved religiøse Nydannelser, det var tvertimod
en Tilbagevenden til et ældre Standpunkt, den oprindelige
Kristendom, der tilsigtedes.
At det samme gæider om Kunsten, behøver ikke at paa-
peges i en Tid som vor, i hvilken Begejstringen for den
græske Oldtids Værker næppe er mindre end i Renæssancens
Dage. Vel har ogsaa Kunsten og Digtningen haft Blom-
stringsstider i Europa og skabt uvurderlige Værker, men i
manges Øjne er de dog for det meste kun en Afglands af
Oldtidens Herlighed, og nægtes kan det ikke, at de, der i
Nutiden staa højest i Kultur, finde en Skønhed og Dybde i
Oldtidens Kunst og Litteratur, som ikke senere er naaet.
XIV.
Derimod ville mange med Stolthed pege hen paa, hvad
Videnskaben har udrettet og hvad man i Fremtiden kan
vente sig af den. At man nu ser anderledes paa den end
tidligere er intet Under. Dens store Indflydelse paa det