Indbydelsesskrift til Kjøbenhavns Universitets Aarsfest til Erindring om Kirkens Reformation
Nogle Bemærkninger om Naturvidenskabernes Betydning for vor Tid
Forfatter: C. Christiansen
År: 1905
Forlag: Trykt i universitetsbogtrykkeriet (J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 66
UDK: 50
DOI: 10.48563/dtu-0000126
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
ser paa det som noget selvstændigt, viser enhver nærmere
Undersøgelse at alle Ting ere forbundne med utallige
Baand igennem de imellem dem virkende Kræfter som
Tyngden, Elektriciteten og Lyset. Og samtidig hermed
tvivler man ikke om, at disse Kræfter, som vi give forskel-
lige Navne, ogsaa ere Ytringer af den ene og samme Kraft.
Endog Forsøget paa at fastholde Forestillinger om Legemer
som noget fra Kraften forskelligt mislykkedes bestandig. I
Naturlæren lægges allevegne Inertiens Lov til Grund, den
lærer os, at intet Legeme af sig selv kan forandre sin Til-
stand eller sin Bevægelse. All bestemmes her udefra, og
det vil sige, at enhver enkelt Del er, i alt hvad den fore-
tager sig, bestemt ved Indflydelser fra alt det andet, af hele
Universet. Vel er det almindeligt at betragte begrænsede
Omraader, som om de vare uafhængige af alt andet, og at
drage Slutninger derfra, men disse gælde da kun for en
begrænset Tid; vil man forsøge at udstrække sin Tanke til
det forbigangne eller det tilkommende, bliver det nødvendigt
al drage videre og videre Kredse ind under den, da intet i
Længden liar været eller kan forblive isoleret.
Hvor stor Vanskelighed det end kan have for vor Fore-
stilling at opfatte alt, selv det tilsyneladende mest begræn-
sede, som uendelig udstrakt med Hensyn til sine Virkninger
i Tid og Rum, saa stemmer dette dog ikke alene bedst med
Erfaringen, men det beror i Virkeligheden paa en Ejen-
dommelighed ved vor Tænkeevne. Thi idet vi lade Kræf-
terne udbrede sig i det uendelige, spare vi os Ulejligheden
med at begrænse dem. Det er lettere at sige, at Tyngden
er en Kraft, der forholder sig omvendt som Afstandens
Kvadrat og derfor er ubegrænset i Udstrækning, end det
vilde være at sige, hvor den hører op. Var der en saadan
Grænse til, da vilde Beregningen i mange Tilfælde vanske-
liggøres overordentlig. At benytte Uendeligheden saa frit
som man gør i Videnskaben medfører derfor store prak-
tiske Fordele.
I Almindelighed tænker man sig, at Naturfænomenerne
beherskes af Kræfter og at Opgaven i Grunden er at ud-
finde disse Kræfters Størrelse og Egenskaber. Aarsagen