Fig. 150. Kuan-yin.
Statuette af blanc
de Chine med Rest-
er af rig Bemaling
i Lakmaleri, Guld
og sort. Hænderne
mangler. Fokien ca.
1700. Solgt ved 2.
Johanneum-Aukt.
Fig. 149. Vinoffer-Skaal af blanc de Chine
i Form af Rhinoceroshorn. Fokien, 18de
Aarh.s Begyndelse. Kunstindustrimuseet,
København.
p. 4) kunde den mægtige Ud-
det 18de Aarhundred. Medbragt fra
Kina er derimod vistnok i de aller
fleste Tilfælde den Bemaling med
kolde Lakfarver, navnlig en sort og
en rød foruden Guld, med hvis Rester
dette Porcellæn ikke sjældent (sær-
lig i Kuan-yin- og andre Statuetter)
optræder i Europa (Fig. 150). Reglen
er, at saadanne Arbejder stammer
fra Ching-Dynastiets Tid (K’ang
Hsi’s). I Ming-Tiden synes den
kolde Bemaling ikke at være bleven
anvendt i Kina.
Som allerede tidligere nævnt (sml.
førsel, der alle Dage fandt Sted af Porcellæn fra Té-hoa, tyde paa, at
Kineserne selv fandt mindre Behag end Europæerne i dette Porcellæn,
der ’manglede Farve og i sin fineste Form maatte
nøjes med at være plastisk dekoreret. løvrig gjorde
Ching-tê chén’s Porcellæn i dets Vorden heller ikke
synderlig Fyldest for de almindelige Fordringer til
mange og rene Farver, (1er er fælles for de asiatiske
Folkeslag. Først efterhaanden vandt Farverne i deres
Mangfoldighed og Renhed Indpas i Ming-Tidens Por-
cellæn. Men andre keramiske Stoffer, navnlig Stentøj
af forskellig Slags gjorde til Gengæld allerede tidlig
i Ming-Tiden Fyldest for de folkelige Farvekrav og
kommer ogsaa af alle andre Grunde her i Betragt-
ning, skønt nærværende Bind ellers fortrinsvis er viet
Porcellænet. Erindres maa det jo nemlig, som det
allerede foran er sagt, at Kineserne (og til en vis
Grad gælder det samme Japanerne) ikke skælner mel-
lem Porcellænet og de andre keramiske Stoffer, men
har et Fællesnavn for hele Gruppen med alle dens
Arter. Fra det kinesiske Synspunkt, som man i Eu-
ropa efter Evne søger at anlægge paa kinesisk Kera-
mik, vilde det saaledes være absurd her kun at dvæle
ved Ching-tê chên og Tê-hoa og forbigaa Kuangtung
og Yi-hsing for ikke at tale om alle de andre, for
Størstedelen ukendte Pladser i Kina, hvor man blev
det gamle Stentøj tro, og hvor det Tid efter anden
antog typiske Skikkelser, foruden at det stundom fik