100
meget gamle og sjældne, at den altfor ofte viser sig paa Markedet.
Hobson har optalt endnu flere Smaagrupper af glaseret Stentøj af
mere eller mindre forædlet Karakter, ofte i Form af gamle Bronzer.
Men saa lidt som nogen anden er denne, paa sit specielle Omraade
Fig. 163. Tagrytter i Form af en Kriger paa en
over Skyerne galopperende Hest. Stentøj med
grønne, gule og sorte Glasurer. Ming-Tiden.
Samlingen R. H. Benson.
ellers næsten alvidende Forfatter
i Stand til at have nogen Mening
om disse Smaagruppers Her-
komst. En lang Liste har han
affattet over en Mængde af de
mindre Fabriker, der til forskel-
lige Tider, derunder Ming-Tiden,
var i Virksomhed i Kina, og
hvorfra dette Stentøj maa an-
tages at stamme. Men saa at
sige intet af de mange Navne
paa Byer eller Steder har han
kunnet belægge med paatagelige
Vidnesbyrd om deres Virksom-
hed. Sikkert var mange af Sten-
tøjsfabrikerne egentlig Teglværk-
er, hvis væsentligste Formaal
var at tilfredsstille et nærmere
eller fjærnere Bygningsbehov, og
som kun lejlighedsvis befattede sig med Fremstilling af Vaser o. 1.
Thi baade teknisk og stilistisk set er Slægtskabet iøjnefaldende mellem
flere af de Grupper af Stentøj, vi her har nævnt som typiske for Ming-
Tiden, og de Bygningsprydelser af samme Stof og fra samme Tid, vi
endnu har tilbage at betragte.
At uglaserede Tegl brugtes i Kina allerede i Han-Tiden, har forlængst
været bevisligt ved de talrige Prøver paa saadanne Tegl med pressede
Indskrifter og Figurer, der er bevarede til vor Tid. Glaserede Tegl op-
træder i Kina noget senere, men gav hurtigt Anledning til en mægtig
Industri, for hvilken der var Afsætning i hele den asiatiske Verden.
Det vides saaledes, at Samarkand i det 8de Aarhundred med uhyre
Bekostning lod Tag- og Vægbeklædning til et helt Tempel komme fra
Kina, og endnu gennem hele det 15de Aarhundred var Japan henvist
til at dække sit Behov i samme Retning samme Sted. Det var et ki-
nesisk Produkt, hine lysende, gult glaserede Tegl paa de langvejsfra
synlige Paladser i Japan, som fik Marco Polo til at fantasere om Guld-
landet »Zipangu«, hvor Bygningerne sagdes at være dækkede med
rent Guld, »ganske som Kirkerne i Vesten er det med Bly«.