120
Fønixfuglene møder
Fig. 204. Laagkrukke med
Tigerliljemønstret i blaat
Underglasurmaleri. K’ang
Hsi’s Tid. Brit. Museum.
mere eller mindre geometrisk eller symmetrisk. Ogsaa Drogerne og
man paa Ny, for ikke at tale om de kendte eller
ukendte Optrin fra de uopslidelige Myther, Le-
gender og Romaner samt Landskaber med eller
uden Dyr eller Figurer af det daglige Liv. Mel-
lem de sidste kan nævnes de høje og slanke,
ofte meget smukke kvindelige Idealskikkelser
(mei jéri), der staar ved en blomstrende Busk
eller en Potte med Blomster. Hollænderne efter-
lignede dem (gærne plumpt nok) i deres Fayen-
cer og gav dem Navnet lange lijsen. Deraf Eng-
lændernes »long Elizas« som Benævnelse for
denne Dekoration (Fig. 201), der stundom fore-
kommer mange Gange gentagen paa ét og samme
Stykke indenfor faste Inddelinger af Stykkets
Form. Med eller uden saadamie Inddelinger, der
paa drejede Stykker hyppigt er horizontalt file-
rede, var der naturligvis uudtømmelige Mulig-
heder for det uendelige Antal Maader, paa
hvilke de idelig tilbagevendende, konventionelle Motiver lod sig pla-
cere og variere med Hensyn til deres Virkning. Men over alle Grænser
beundringsværdig er ikke desto min-
dre den Sans for at gøre Virkningen
dekorativ, der er bevaret saa at sige
i alle Variationer.
Nogle faa Motiver, der i Blaa-
maleriet fra K’ang Hsi-Tiden nyder
en lignende Popularitet som de lange
lijsen, skal her anføres, saaledes den
stiliserede Lotos (Fig, 202), »Pæon
og Drage«-Motivet (Fig. 203), den
»tigrede Lilje«, der gærne optræder
paa cylindriske Daaser med Laag
(Fig. 204), samt det berømteste af
alle, Englændernes hawthorn, der
som Regel ligeledes er knyttet til en
enkelt Form, den, der her i Europa
er bedst kendt under Navnet »Boj-
an«. For den Blomst, der paa Bag-
grund af en summarisk Frems tilling af bristende Is udgør Motive t i
hawthorn-Mønstret er den engelske Benævnelse aldeles misvisende.
Fig. 205. »Hawthhorn«-Krukke. Blaat Un-
derglasurmaleri. K’ang Hsi’s Tid. South
Kensington-Museet.