155
mange Tilfælde er naturligvis Vaabnene
oplysende med Hensyn til det paagælden-
de Porcellæns Alder, og erfaringsmæssig
kan man ad samme Vej drage den alminde-
lige Slutning, at Genren begyndte at ud-
vikle sig i Slutningen af det 17de Aar-
hundred og havde sin Blomstringstid et
Aarhundred senere for derefter at dø ud
i Begyndelsen af det 19de Aarhundred.
Undertiden er Vaabnene ene om at ud-
gøre Dekorationen paa disse Servicer; un-
dertiden omfatter denne ogsaa Borter, der
i tidlige Servicer som oftest er brokades-
mønstrede i ren kinesisk Stil og malede
snart med famille verte-, snart med famille
Fig. 273. Laag-Krukke af »Juliane
Marie-St ellet«.Saakaldct »ostindisk«
Porcellæn. Udf. ca. 1770 til Minde
om Afsløringen af Heststatuen paa
Amalienborg. Rosenborg.
rose-Farver eller en Blanding af begge Dele, medens de i senere Ser-
vicer jævnlig er i europæisk Stil eller i en Blanding af saadan og kines-
isk. Ofte er Vaabnene stærkere, grellere i deres Farver (der gærne er
ledsagede af Forgyldning) end egentlig smukt; men som Regel er de
sirligt og samvittighedsfuldt udførte efter
de europæiske Forbilleder. Genealogisk
sete bør de dog naturligvis ikke regnes til
de paalideligste historiske Dokumenter.
Større eller mindre Misforstaaelser indsneg
S1g let, naar Malerne i Canton kopierede
de europæiske Forbilleder. Som et mor-
somt Exempel i den Retning fortæller
Monkhouse om et ham bekendt Service,
der kom til Europa med alle de paa For-
tegningen tilskrevne Farve-Angivelser om-
hyggeligt malede paa Porcellænet, medens
tarverne var ligesaa omhyggeligt forbyt-
tede, saaledes at Ordet »blaat« stod under
det røde, Ordet »rødt« under det blaa osv.
i Vaabenet.
Foruden disse store Grupper omfatter
det »ostindiske« Porcellæn mange Kuriosa.
Herhen hører bl. a. et velkendt emalj e-
malet Statuette-Par med grove Træk, i
vilke man har ment at genkende Ludvig
XIV og hans Dronning. Herhen hører og-
Fig. 274. Thedaase af saakaldet
»ostindisk« Porcellæn. Henhørende
til Servicet til Erindring om Ind-
fødsrettens Indførelse 1776. Dansk
Folkemuseum.