159
Fig. 280. Gruppe af saakaldet »siamesisk« Porcellæn.
Kunstindustrimuseet, København.
fint graverede og grønt laverede Drager (Fig. 283). Af større Land-
vindinger gjorde det kinesiske Porcellæn ingen i det 19de Aarhundreds
1ste Halvdel. Og endnu mindre senere. Skønt genopbygget under T’ung
Chih (1862—1875) med ikke
kejserlige Fabrik hurtigt un-
der Kuang Hsü (1875—1910).
Den og andre Fabriker i Kina
har i vore Dage ganske vist
genoptaget Fremstillingen af
Saa at sige alle de gamle eller
ældre Arter, der er skattede
°g højtbetalte i Europa, og
nægtes kan det ikke, at selv
naar de moderne kinesiske Ko-
pier er daarligst, er de næsten
altid bedre end de europæiske.
Men i bedste Fald betegner
de dog kun en mat Afglans
af det, de pretenderer at være,
da de langt mindre hyp-
Pigt optræder aabent og ær-
ligt med de sidste Ch’ing-
Kq seres Mærker end med fine
Kejser-Mærker fra Fortiden,
taxerer man dem gærne i Eu-
ropa som bevidste Forsøg paa
at føre Samlerne dér bag
Lyset. Hvormeget eller lidet
mindre end 72 Bygninger forfaldt den
Fig. 281. Laag-Skaal med mørkeblaa Glasur med
Guldornamenter og arabiske Bogstaver i Guld i de
hvide Udsparinger. Export-Porcellæn for Tyrkiet.
Ch’ien Lung’s Tid.
Fig. 282. Skaal med jærnrød Glasur og heri ud-
sparede Bambus. Chia Ch’ing’s Mærke og Tid (1796-
1821). Porcellænssamlingen i Dresden.