Fig. 297. Falsk grønt-glaseret
Tag-Rytter. Købt i Kina 1920.
adskillige Tilfælde kan dog Stilen og Bevaringen afgøre Spørgsmaalet.
Er Talen f. Ex. om en Kuan-yin-Statuette, vil den spinkle Drapperi-
behandling, det banale Fysiognomi, de altfor sirlige, ofte ogsaa altfor
velbevarede Fingre, den tørre Redegørelse for
Haaret osv. som Regel røbe Nutiden.
I langt mindre Grad end Ming-Tidens Por-
cellæn er det samtidige Stentøj blevet efter-
lignet. En Undtagelse herfra danner dog
Kuangtung-Naren, som laves i gammel Stil
den Dag i Dag, samt det saakaldte Fat-shan
Chiin (sml. p. 48 og 95), om hvilket det samme
gælder. Hvad Yi-hsing’s saakaldte buccaro-
Vare angaar, synes den, som tidligere sagt,
ikke at være bleven imiteret i Kina, men der-
imod mindst paa to Steder i Japan (Banko og
Kyoto) og paa flere Steder i Europa, hvor den
successive tjente Brødrene Elers (se Haand-
bogens Bd. I, p. 517), W. van Eenhorn, Ary
de Milde og endelig Böttger til Forbilled for
deres Fremstilling af rødt Stentøj. At skælne det kinesiske buccaro fra
disse europæiske Efterligninger er som Regel let. I hvert Fald volder
det ingen Vanskeligheder, naar det gælder Böttger’s Stentøj, skønt dette
staar det kinesiske nærmest i Formerne ; thi det kinesiske er ikke nær
saa haardt som Böttger’s, der ikke lader sig ridse med noget Staal. Om
Tag-Ryttere ogTempel-Statuetter i Stentøj og iMing-Stil har
vi i det foregaaende (p. 102) oplyst, at Stilen ikke maa tages altfor bog-
stavelig, da den ikke mindst paa dette Omraade blev staaende gennem
Aarhundreder. Efter at de europæiske og amerikanske Samlere har
faaet Øjnene op ogsaa for denne Side af Kinas Keramik, har Kineserne
ikke været sene til at søge at tilfredsstille dem med splinterny Arbejder
i den gamle Stil: mange græsgrønne eller smørgule Tag-Ryttere, som
tilbydes, har aabenbart aldrig siddet paa et Tag. Fri for at forfalskes
skulde man tro, at de gamle Tagsten fra Han-Tiden var gaaede. Men
nej. Da man under Ch’ien Lung, fortæller Läufer, kom i Tanker om
deres arkæologiske Betydning og med Interesse gav sig til at læse
deres Indskrifter eller studere Stilen i dem, blev det en Tid lang
yderst moderne at bruge dem til Pensel-Holdere eller Tusch-Paletter, og
da den tilstedeværende Mængde af dem ikke svarede til Efterspørgslen,
imødekom man denne ved at kopiere dem. Kopierne, der altsaa ikke
oprindelig fremstilledes i falsknerisk Øjemed, benyttes naturligvis nu