189
have kendt et saa rent og gennemsigtigt Porcellæn*), er dette kore-
anske sandsynligvis noget yngre. Rackham
Tiden og henfører kun nogle grovere, i
Tonen mere snavsede og i Skærven mindre
gennemsigtige Stykker af Arten til en sen-
ere Tid. Vi for vort Vedkommende skulde,
i hvert Fald om enkelte af de sidstnævnte
Stykker (Fig. 311), tro, at de snarere er
de ældste.
Hvad nu den 2den Gruppe af de kore-
anske Gravfund angaar (som altsaa bestaar
af Kar, der ligner kinesiske Typer og mulig-
vis er indførte fra Kina), da er en af de hyp-
pigst forekommende Arter indenfor denne en
Vare, hvis Masse skifter fra at være et grovt
Ler- eller Stentøj til at bestaa af et Halvpor-
cellæn med en brun Jærn-Glasur med »Trans-
mutationer« i sort. Arten staar det kinesiske
Chien y ao med »Harepels«-Glasur (sml. p. 49)
nær og optræder paa Korea i Form af de sam-
me Skaale, der i Kina brugtes til Thedrikning,
holder dog paa Sung-
Fig. 307. Flaske i »hakeme«-
Genre. Korea, 17de Aarh. Tidl.
i Samlingen S. Bing.
og som i Japan kaldes temmoku. Nærmest det kinesiske Chien yao af
disse koreanske Varieteter staar en Vare med en haard og ualmindelig
tung, mørk purpurbrun Masse og med en skinnende brun Glasur, hvori
det sorte dominerer som Streger og Pletter. Lettere af Vægt end det
ægte Chien yao og af et lyst graagult Ler med en brun Glasur, der
Fig. 308-310. Hvidt Porcellæn. Korea, Korai-Dynastiets Tid.
Samlingen Le Blond, South Kensington-Museet.
) Ganske nylig har den store græsk-engelske Samler og Kender af Kinas Ke-
ramik, Eumorfopoulos i London, udkastet den Hypothese, at man i den her
omtalte Vare har — om end ikke selve det savnede kinesiske Ju yao (se p.
40 42) saa i hvert Fald dets Type.