Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn
Forfatter: Emil Hannover
År: 1923
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 586
UDK: 738 Han
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
196
Betragtninger over Livet, Lykken, Foraaret, Vinteren, Naturen er i det
hele almindelige i al japansk Kunst og saaledes ogsaa i Keramiken. Uad-
skillelig sammenhørige er f. Ex. Karpen og Vandfaldet, Vagtlen og Hirse-
planten, Regnen og Svalen eller Piletræet og Svalen, Bambus og Spurv-
en. En meget hyppig forekommende Sammenstilling er Fyr, Blomme og
Bambus, den saakaldte Shö-chiku-bai. En Orkidé, Chrysanthemum,
Bambus og Blomme betyder Kohfucius’ fire fornemme Herrer (Shikan-
ai) osv. For de blomsterelskende Japanere er det karakteristisk, at de
kejserlige og de Adeliges (Daimyö’s) Mærker, der svarer til de europæ-
iske heraldiske Tegn og anvendes, ligesom disse, baade som Ejermærker
og i dekorativt Øjemed (foruden jævnlig i falsknerisk!), for langt den
største Dels Vedkommende er afledede af Blomster. Saaledes er selve
det kejserlige Mærke, Kikumon, en stiliseret Chrysanthemum, Mikado-
Familjens Vaaben, Kirimon, tre stiliserede Blomster af Paulownia impe-
rialis, Tokugawa-Familjens Vaaben (Aoimori) tre Katost-Blade, der er
indskrevne saaledes i en Cirkel, at deres Blade mødes i dens Centrum.
Ligesom den japanske Kunstner nøjes den japanske Keramiker som
Regel med Antydninger. At han foretrækker et eneste Penselstrøg, det
definitive, fremfor de mange, Europæerne finder det fornødent at
bruge, at han dyrker Skitzen, er kun en videre Konsekvens af hans
Trang til at forenkle sit Motiv det mest mulige ved at udelade alt over-
flødigt. Det er Anelser, Stemninger, han vil vække til Live ved saa
faa Midler som muligt. Meget almindeligt er det derfor, at Emner,
som Europæerne vilde fremstille ved Hjælp af mange Figurer: Kon-
certer, Sammenkomster, Festligheder, Lege, Spil, Jagt, Fiskeri og andre
Glæder inden Døre eller under aaben Himmel, blot er fremstillede ved
Hjælp af det Instrument eller Redskab, hvori den paagældende Nydelse
slumrer, og som saaledes ophøjes til Symbol. Fra Arilds Tid betragtede
paa denne Maade, somSymboler, har mange Ting i den japanske Kunst
antaget konventionelle Former, hvori en Europæer stundom kan have
vanskeligt ved at genkende et Motiv ud af Livet eller Naturen. Meget
konventionel er Japaneren ogsaa i sit Forhold til den abstrakte Linje-
Ornamentik, som han helst komponerer over traditionelle Motiver
som Hagekorset, Mæanderen osv.; men meget opfindsomt varierer og
fornyer han disse Motiver f. Ex. ved allehaande skæve Forskydninger.
Kun for saa vidt Japanerne har gjort en anden Brug af deres Ke-
ramik, end Kineserne, har den andre Former at opvise. Faa Former
har den derimod tilfælles med den europæiske. Porcellæn og andre
Pottemagerarbejder er paa langt nær ikke i Japan samme Fornødenhed,
som i Europa, idet de erstattes af Kar af Bambus eller lakeret Træ. I
saadanne serveres f. Ex. den kogte Ris, der er en væsentlig Bestanddel