Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

196 Betragtninger over Livet, Lykken, Foraaret, Vinteren, Naturen er i det hele almindelige i al japansk Kunst og saaledes ogsaa i Keramiken. Uad- skillelig sammenhørige er f. Ex. Karpen og Vandfaldet, Vagtlen og Hirse- planten, Regnen og Svalen eller Piletræet og Svalen, Bambus og Spurv- en. En meget hyppig forekommende Sammenstilling er Fyr, Blomme og Bambus, den saakaldte Shö-chiku-bai. En Orkidé, Chrysanthemum, Bambus og Blomme betyder Kohfucius’ fire fornemme Herrer (Shikan- ai) osv. For de blomsterelskende Japanere er det karakteristisk, at de kejserlige og de Adeliges (Daimyö’s) Mærker, der svarer til de europæ- iske heraldiske Tegn og anvendes, ligesom disse, baade som Ejermærker og i dekorativt Øjemed (foruden jævnlig i falsknerisk!), for langt den største Dels Vedkommende er afledede af Blomster. Saaledes er selve det kejserlige Mærke, Kikumon, en stiliseret Chrysanthemum, Mikado- Familjens Vaaben, Kirimon, tre stiliserede Blomster af Paulownia impe- rialis, Tokugawa-Familjens Vaaben (Aoimori) tre Katost-Blade, der er indskrevne saaledes i en Cirkel, at deres Blade mødes i dens Centrum. Ligesom den japanske Kunstner nøjes den japanske Keramiker som Regel med Antydninger. At han foretrækker et eneste Penselstrøg, det definitive, fremfor de mange, Europæerne finder det fornødent at bruge, at han dyrker Skitzen, er kun en videre Konsekvens af hans Trang til at forenkle sit Motiv det mest mulige ved at udelade alt over- flødigt. Det er Anelser, Stemninger, han vil vække til Live ved saa faa Midler som muligt. Meget almindeligt er det derfor, at Emner, som Europæerne vilde fremstille ved Hjælp af mange Figurer: Kon- certer, Sammenkomster, Festligheder, Lege, Spil, Jagt, Fiskeri og andre Glæder inden Døre eller under aaben Himmel, blot er fremstillede ved Hjælp af det Instrument eller Redskab, hvori den paagældende Nydelse slumrer, og som saaledes ophøjes til Symbol. Fra Arilds Tid betragtede paa denne Maade, somSymboler, har mange Ting i den japanske Kunst antaget konventionelle Former, hvori en Europæer stundom kan have vanskeligt ved at genkende et Motiv ud af Livet eller Naturen. Meget konventionel er Japaneren ogsaa i sit Forhold til den abstrakte Linje- Ornamentik, som han helst komponerer over traditionelle Motiver som Hagekorset, Mæanderen osv.; men meget opfindsomt varierer og fornyer han disse Motiver f. Ex. ved allehaande skæve Forskydninger. Kun for saa vidt Japanerne har gjort en anden Brug af deres Ke- ramik, end Kineserne, har den andre Former at opvise. Faa Former har den derimod tilfælles med den europæiske. Porcellæn og andre Pottemagerarbejder er paa langt nær ikke i Japan samme Fornødenhed, som i Europa, idet de erstattes af Kar af Bambus eller lakeret Træ. I saadanne serveres f. Ex. den kogte Ris, der er en væsentlig Bestanddel