Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn
Forfatter: Emil Hannover
År: 1923
Forlag: Henrik Koppels Forlag
Sted: København
Sider: 586
UDK: 738 Han
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
207
saadan Deling, og for ikke at begynde med det bedste lader vi en
Oversigt over Porcellænet gaa forud for en Oversigt over Ørigets langt
større Fortjenester af de øvrige keramiske Kunster.
Irods alt sit tilsyneladende Slægtskab med Kinas Porcellæn afviger
Japans væsentlig fra dette i Henseende til teknisk Fremstillingsmaade.
Dets Masses Ingredienser er ganske vist, om end blandede i andre For-
hold, de samme; det ene, som det andet, er »ægte«, haardt Porcellæn.
Men i hvert Fald i den berømteste Kilde, hvoraf Japan øser sin Por-
cellænsmasse, i Bjerget Izumi-yama, er Massen en fra Naturens Haand
færdig Blanding af Kinesernes kaolin og petuntse. Denne tilsyneladende
Bekvemmelighed betales dog dyrt. Thi det japanske Naturprodukt er
langt vanskeligere at behandle end det kinesiske Kunstprodukt. Den
japanske Porcellænsmasse er mindre sammenhængende og har Tilbøje-
hghed til at kaste sig i Ilden. Den maa paa Grund af samme Egenskab
altid — modsat den kinesiske — underkastes en let Biskuit-Brand,
forinden den kan dekoreres og brændes paa Ny. Glasuren er den samme,
som paa Kinas Porcellæn, og Emaljemaleri, Forgyldning osv. fore-
gaar ganske, som med dette. I tidligere Tider blev den af Japanerne
benyttede blaa Underglasurfarve indført fra Kina; Stykker med den
rette gosu, som den kaldes paa japansk, har derfor altid en forholdsvis
høj Alder, idet den kinesiske blaa Farve i nyere Tid er bleven afløst af
<’n tyndere, urenere og i det hele ringere Art, hvortil Ingredienserne
faas fra Europa. Om andre Forskelle mellem kinesisk og japansk Por-
cellæn og om Midlerne til at kende det ene fra det andet, selv naar de
ligner hinanden mest (Imari), har vi ovenfor (p. 130 ff.) talt tilstrække-
ligt. Øjeblikket er kommet til en historisk Betragtning af Tingene.
Skønt Fremstillingen af ægte Porcellæn, som paavist foran, var lyk-
kedes Kineserne Aarhundreder tidligere, gaar den i Japan ikke længere
tilbage i Tiden end til det 16de Aarhundreds Begyndelse, da Gorôdayu
Go Shonzui besøgte Ching-tê chên og efter fem Aars Studier i de der-
værende Fabriker omplantede Porcellænet til sin Fædrenejord. Han
* og sig ned i Provinsen HIZEN paa det nordvestlige Fremspring af
en Kyûshü*), og her, hvor der snart efter fandtes rige Forraad af de
^ornødne Raastoffer, fremstillede han af de fra Kina medbragte Ma-
enaler et fint Porcellæn, som han paa japansk-naturalistisk Vis deko-
^rede med F ugle, Blomster, Trær og Planter i blaat under Glasur (Fig.
, Hans Arbejder, hvoraf et enkelt bærer hans Navn som Led i en
ng dekorativ Indskrift, medens andre (der tilskrives ham) er for-
\ nede med et Ming-Mærke, hører naturligvis nuomstunder til de største
*\ o .
lier og i det følgende omstaaende Kort, Fig. 323, over de keramisk virk-
somme Provinser i Japan.