Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

"£ 209 » Fig. 324. Shonzui: Mizusashi. Blaamalet. Provinsen Hizen, 16de Aarh.s Begyndelse. Det kejserlige Museum i Tokyo. Rariteter, for saa vidt som de overhovedet kan tænkes at forekomme. Men Efterspørgslen efter dem tilfredsstilles med mangfoldige Imita- tioner med eller uden hans Navn (Fig. 3211), af hvilke de bedste blev udført i Kina allerede i det 18de Aarhundred og mindre godt i en i samme Øjemed anlagt Fabrik i Japan, der arbejdede ca. 1825—40. Mod Slutningen af det 16de Aar- hundred fik den japanske Porcel- lænsfabrikation en ny Impuls, den- ne Gang fra Korea, idet — som allerede ovenfor nævnt •— Hideyo- shi’s Generaler bortførte koreanske Pottemagere og etablerede dem i deres Daimya ter i Japan. En af dem, ■Rz Sampei, opdagede ca. 1605 Por- cellænsjorden i Bjerget Izumi-yama (se p. 207), og efter at han havde slaaet sig ned i Byen Arita i Pro- vinsen Hizen, der endnu den Dag i Dag er Hovedsædet for den japanske Porcellænsindustri, grundede han i Kompagniskab med nogle Kamme- rater den første Fabrik i denne By. Ogsaa dette tidlige Arita-Porcellæn synes at have været blaamalet. Men omkring det 17de Aarhundreds Midte foresatte to Pottemagere, Sakaida Kakiemon og Töshima To- kuzaemon fra Imari (ligeledes i Provinsen Hizen) sig at rejse til Kina for at lære de yderligere Hemligheder ved Porcellænskunsten at kende. De kom dog ikke længere end til Nagasaki, idet de allerede her stiftede Bekendtskab med en Kineser, som saa sig i Stand til at give dem nyt- tige Vink om den Kunst at male paa Glasur med emaljeagtige Farver, til hvilken Kakiemon’s Navn senere er forblevet knyttet. Om dette ja- panske »Kakiemon«-Porcellæn (Franskmændenes première qualité coloriée de Japon; Fig. 325), der gærne er malet i jærnrødt, blaagrønt, lyseblaat, violet, graagult, meget sjældent derimod med Guld, og om Mulig- hederne for at skælne det fra det kinesiske, der tjente det til Forbilled, har vi allerede talt (p. 132 ff.); ligesaa om hin anden Export-Vare, som efter Udskibningsstedet, Imari i Nærheden af Arita, er verdenskendt under Navnet »Imari«-Porcellæn (Fig. 326—327). Selv har Japanerne, s°rn tidligere sagt, alle Dage foragtet dette Porcellæn med dets nishi- kide (Brokades)-Mønstre i Underglasurblaat, jærnrødt, Guld og sort (i Inddelingerne). Men i Europa var det mægtigt begæret, ikke mindst af August den Stærke, fra hvis Tid Dresden er forbleven Centralstedet l°r Studiet af dette Porcellæn, der i mere end 150 Aar galdt for at re- 27