216
Fig. 334. Kôro af Porcellæn i Form af en
hvid And paa en brun Klippe. Hirado,
18de Aarh. Kunstindustrimuseet, Kbhvn.
Fig. 335. Blaamalet Thepotte af Porcellæn.
Hirado, 18de Aarh. Kunstindustrimuseet,
København.
Jiitarö med Kunstnernavnet Zöroku (virksom 1849—78; Fig. 32110), der
bl. a. fremstillede Celadon, og hvis Søn endnu lever, samt Seifu III
Yohei (f. 1861; Fig. 32111), der arbejdede saavel med blaat og hvidt
som rødt og Guld. Ovenfor nævntes
Byen Kaseyama i Forbindelse med
Zengorö Hözen eller Ryôzen, der ar-
bejdede her en Tid. Sammen med
Kyôto-Porcellænerne nævnes gærne
det saakaldte Kaseyama-yaki, smaa
Stykker, navnlig Thepotter, i blaat
under Glasur, der fremstilledes af
Morimoto Sukezaemon i første Halv-
del af det 19de Aarhundred. Endnu
den Dag i Dag har Kyoto en blomst-
rende Porcellænsindustri.
I Provinsen KAGA, der ligger paa
et nordvestligt Fremspring af Nord-
kysten af Japans Ilovedø, opdagedes
der omkring Midten af det 17de Aar-
hundred Porcellænsjord i Kutani-
rnura, men først efter at Fyrst Maeda (af Daishöji-Linjen) havde taget
Opdagelsen under sin Beskyttelse og sendt en vis Goto Saijiro til Hizen
for at aflure de derværende Fabriker deres Hemligheder, kom der Fart
i Fabrikationen, der i Begyndelsen foregik i Enuma. Tidligt antog den
en typisk Form, idet man arbejdede med en fremherskende dyb grøn
Glasur i Forening med en Purpur,
en gul og en mild grønlig (»preussisk«)-
hlaa og hermed fremstillede det saa-
kaldte ao (grøn)-Kutani (Fig. 340).
Glasurerne blev enten anvendte i
tætte Mønstre eller gydte over
Mønstre, der i sort var tegnede paa
Biskuiten. Men ved Siden deraf ar-
bejdede man ogsaa med Arita-Por-
cellænets Emaljefarver, den grønne
og røde supplerede med Purpur,
gult, blaa Overglasurfarve, Guld og
Sølv. Karakteristisk for det gamle
Kutani-Porcellæn, der, som Porcellæn betragtet, er Japans ureneste og
sletteste og dog kunstnerisk set blandt det værdifuldeste, er ikke blot
den nævnte grønne, men ogsaa en dybt stemt, mild rød Farve, der