219
beskæftigede med Porcellænsfabrikation, deraf 280 Malere med .>20
Elever, og meget smukke Arbejder i ao-Kutani- eller Eiraku-Stil er
senere bievne udførte her, bl. a. af Okura og Tsukatani, medens Take-
nouchi Kinshti har beflittet sig paa at variere de gamle Stilarter. Tid
efter anden er Porcellæn fra andre
Steder i Japan blevet sendt til Ku-
tani for at blive dekoreret dér. Ku-
tani’s ældre Arbejder bærer som
Regel intet Pottemagermærke, der-
imod stundom Betegnelsen (Fig.
3223) Dai Nippon Kutani tsukuru
(»gjort i Kutani i Stor-Japan«, der
dog næppe forekommer anvendt før
1875), men oftere Tegnet (Fig. 3224)
Fuku (»god Lykke«). Først i 1850
blev det Skik og Brug, at Potte-
magerne i Kaga signerede deres Ar-
rig 340. Fad af »ao«-Kutani-Porcellæn.
Hejre under en Hængepil. Tykke Emalje-
farver med fremherskende grønt. Provinsen
Kaga, 18de Aarh. Kunstindustrimuseet,
København.
hej der. Deres Mærker, der ikke er
stemplede, men malede, er snart i
Guld, snart i rødt eller sort, under-
tiden under en grøn Emalje. De optræder navnlig paa den mest typiske
Kaga-Vare, som er den i rødt og Guld.
Af Kaga-Varerne betegner navnlig ao-Kutani i Modsætning til
Kakiemon- og Imari-Porcellænet — en selvstændig japansk Keramik,
til hvilken der i koloristisk Henseende ikke findes noget nøjagtigt tll-
Fig. 341. »Ao,- og ,ko«-Kutani-Porcellæn. Provinsen Kaga, 17de 18de Aarh.
Tidligere i Samlingen Bowes.
svarende kinesisk Forbilled, selv om den maaske nok oprindelig er
blevet til under Paavirkninger fra famille verte. Ogsaa hæver dette
Porcellæn sig kunstnerisk over det meste kinesiske af senere Dato, der
virker mekanisk frembragt i Sammenligning. De gamle Kutani-Malere