230
(e-Karatsu), er det med faa og flygtige Penselstrøg i sort eller brunt. I
Mangel af Mærker (som de ikke bærer) kan de som oftest kendes paa
noget lovlig djærvt, for ikke at sige raat i deres Væsen. En Undtagelse
herfra danner dog det saakaldte kenjo (»Forærings«)-Karatsu, en finere
--
Fig. 352. Seto-Varer. Gyldentbrune Glasurer (paa Flasken en olivengrøn Kappel.
Seto, Provinsen Owari, 16de—17de Aarh. Kunstindustrimuseet, København.
Vare, som Fyrsten af Hizen brugte at sende som Gave til Shögunen’s
Hof i Edo eller til en eller anden Daimyô. Denne Vare er mest af et
fint, gulligt eller brunligt Ler med gennemsigtig krakeleret Glasur og
jævnlig dekoreret med mishima-Arbejde. Ifølge Ninagawa skal en Potte-
mager ved Navn Gorôshichi ca. 1530 have arbejdet i Hizen, hvilket dog
fra anden Side er blevet bestridt. Til hans Navn er knyttede nogle i
blaat og hvidt dekorerede store Theskaale af et fint drapfarvet eller
brunligt Ler med fyldig hvid, krakeleret Glasur (Fig. 360—361). Saa
berømte var disse Arbejder, at Navnet Gorôshichi blev et Synonym
for alle store Theskaale. —
Af alle de mangfoldige japanske keramiske Produkter er det Stentøj,
der er blevet fremstillet i Distriktet Imbe i Provinsen BIZEN, det let-
test kendelige, idet det, skønt det indvendig er mørkegraat, er brændt
til et udadtil brunt eller bronzefarvet Stof, der, én Gang set, ikke lader
sig forvexle med noget andet. Ifølge gamle Beretninger var det ikke
glaseret, men skyldte sin ofte blanke Overflade Egenskaber i selve
Leret. Hvorledes det nu end forholder sig hermed, fremtræder det snart
helt, snart kun delvis overtrukket med en lysebrun Glasur, ligner ofte
skuffende Bronze, men kan ogsaa være næsten sort. Ualmindelig smi-
digt, som dette Ler var i sin Konsistens, og glimrende modstandsdygtigt
overfor Ilden, blev det ikke mindst udnyttet i plastisk Øjemed, snart