ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
Stentøj, der saa godt som udelukkende bestaar af Chaki (Redskaber til Theceremonier), ligner gammel Seto-Vare og staar — som f. Ex. to brune Chaire’er i Hamborgs Museum viser det — i Finhed ikke tilbage for Takatori’s Mesterværker (se nedenfor). Gyldenbrune, brunrøde og Fig. 359. »Mishima«- og andet »Karatsu-yaki«. Karatsu, Provinsen Hizen, 12te—18de Aarhundred. Museet i Boston. purpurfarvede Glasurer dækker i dette Stentøj over en mørkegraa, fint slemmet Masse. Virksom i denne Genre synes Værkstederne i Zeze kun at have været fra det 17de Aarhundreds Midte til det 18de Aarhundreds Begyndelse, da de af ukendte Grunde ophørte at producere. Fra det nys nævnte Takatori i Provinsen CHIKUZEN nordost for Hizen skriver sig det berømteste af alt Chaki. Takatori’s Ovn er ganske vist kun en af de syv, der i Japan betegnes som den ovenfor berørte Enshïï’s Yndlingsovne, men dens Frembringelser paa Chaki-Omraadet liører i en japansk Kenders Øjne til de helligste keramiske Ting. I Takatori arbejdede oprindelig to af de Koreanere, som Hideyoshi’s Hærførere bortførte til Japan. Deres Navne var Shinkurô og Hachizö, og deres Arbejder, som bestod i Chaki med matbrune, gult- eller sort- plettede Glasurer, gaar under Navn af ko (gammeY)-Takatori. Efter sin Medarbejders Død ca. 1625 henvendte Hachizö sig til Enshû om Raad og Hjælp, saaledes som alle den Gang gjorde det i Smagsanliggender. Og ikke forgæves. Thi det Enshii-Takatori-yaki (Fig. 366), som i de næste Aartier udførtes af Hachizö, hans Søn og Igarashi Jizaemon, en i Seto-Glasurer forfaren Pottemager fra Karatsu, udmærkede sig ikke alene ved dets elegante drejede Former, men ogsaa ved en Række gyldenbrune Glasurer, i hvilke al Efteraarets Farvepragt er afspejlet. Morse, der om Takatori’s Chaire’er siger, at de er de delikateste og mest forfinede af alle, beskriver dem saaledes: »De er af Form sædvanlig cylindriske, let aftagende i Omfang nedefter, ofte forsynede med to Ører eller Knopper paa Skulderen. Itokiri er det japanske (løber som Urviseren mod højre) og er fint formet. Ogsaa andre Faconer forekom-