Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

8 farver, af Kobalt forskellige blaa, af Blandinger af flere af de fore- gaaende Stoffer en sort og en graa. Den fineste røde Farve over Glasur, en koralrød, var et Produkt af Jærnoxyd og et blyholdigt Fluss. Den veg omkring 1700 Pladsen for andre røde, navnlig rubinrøde og rosa Overglasurfarver, som Kineserne ved den Tid lærte af Europæerne at uddrage af et Guldpræparat, det saakaldte Cassius-Purpur, en Bland- ing af Tinkloryre og Tinklorid med fortyndet Guldklorid, opkaldt efter dets Opfinder, Andr. Cassius i Leyden. Skridt med den senere Udvikling af det europæiske Porcellæns Palet holdt den kinesiske Palet ellers ikke. Ikke blot Chrom- og Iridium-Oxyderne, men ogsaa Oxyderne af Metaller som Uran og Kadmium, ja selv Zink synes den Dag i Dag at være forblevne de kinesiske Porcellænsmalere ubekendte. Men med deres forholdsvis faa Overglasurfarver opnaaede de langt stærkere dekorative Virkninger end Europæerne med deres mange. Paalagt tykt, stundom næsten draabeagtigt tykt uden derfor at miste noget af sin Transparens har det kinesiske Overglasurmaleri en Fylde, en festlig Pragt, i Sammenligning med hvilken det europæiske synes fattigt og dødt. Men ikke alene herpaa, ogsaa paa et kunstnerisk Prin- cip beror dets store Fortrin. Sagen er den, at medens Europæerne lader Farverne paa deres overglasurmalede Porcellæn fortone sig i hverandre paa naturalistisk Vis og i det store og hele maler med disse Farver, som de maler med Oliefarve paa Lærred, arbejder Kineseren efter et rent dekorativt Princip, idet han indenfor sine Omrids stiller større eller mindre Farveflader i ufortonet Renhed mod hverandre. Deraf den paa én Gang stærke og rolige Fladevirkning, som det bedste kine- siske Porcellæn med Overglasurmaleri har forud for det bedste euro- pæiske. Naar Overglasurmaleriet begyndte i Kina, kan ikke siges med Sik- kerhed. Før den senere Ming-Tid synes det dog ikke at være blevet synderlig dyrket, og sin højeste Fuldkommenhed naaede det først i K’ang Hsi-Tiden. Ming-Tidens overglasurmalede Porcellæn falder i to Grupper, den trefarvede (kinesisk: san is'ai) og den f emf arvede (kinesisk: um Is’ai). I den trefarvede er de herskende Farver en mørke- gul, en levende grøn og en brunlig Purpur. Paa Stykker med disse Farver er Grunden snart gul, snart grøn, snart purpur; men den gule forekommer almindeligst. Ofte er det trefarvede Porcellæn modelleret i Skikkelse af Frugter eller i andre naturlige Former, ofte tillige deko- reret med pressede Ornamenter. I den femfarvede Gruppe er de frem- herskende Farver de samme som i den trefarvede, hvortil kommer en blaa og en jærnrød. Naar den grønne er den dominerende i et femfarvet Stykke, henregnes dette gærne til den saakaldte grønne Familje