244
flugtssted for Digtere, Kunstnere og Kendere, at Kyoto og den nær-
meste Omegn af denne By, Awata (Fig. 34811), Iwakura (Fig. 34812),
Fig. 377. Gruppe af »Minato-yaki« (paa Fløjene »Kichiemon-yaki«). Minato,
Provinsen Izumi, ca. 1780—1850. Museet i Boston.
Fig. 378. Sake-Flaskc. Chamois og hvid
krakeleret Glasur med grove Penselstrøg
i jærnrødt. Provinsen Iga, 17de Aarh.
Tidligere i Samlingen S. Bing, Paris.
Mizoro, Kiyomizu (Fig. 34813), igennem nogle Aarhundreder tiltrak en
Række Pottemagere, der formaaede at gøre Fyldest for Hovedstadens
raffinerede Fordringer.
Allerede i det 16de Aarhundreds
2den Halvdel søgte mange Seto-
Pottemagere til Kyoto. For den
kunstneriske Højnelse af Byens ke-
ramiske Haandværk synes det dog at
have haft endnu større Betydning, at
en indvandret Koreaner, der i Japan
fik Navnene Ameya og Masakichi,
omkring Aarhundredets Midte (ifg.
Brinkley allerede ca. 1525) slog sig
ned her og omplantede den koreanske
Stil mindst et halvt Aarhundred tid-
ligere til Hovedstaden, end den an-
det Steds fandt Vej til Japan. Efter
Ameya’s tidlige Død fortsatte hans
Enke som »Ama« (Lægsøster) Virk-
somheden (Ama-yaki). Men sin Be-
rømmelse naaede Familjen først med
en Søn af disse to, Chöjirö (f 1592;
efter andre først ca. 1610), der af Hideyoshi blev kaldt til Slottet
Juraku og her udmærkedes med et gyldent Stempel med Bogstavet
Raku. Af senere Slægtled kan nævnes det 9de, der bar Navnet Ryönyu.