246
der begge levede i Kyoto i det 17de Aarhundred. — Medens Raku-
Varernes Værd næppe tilfælde kan skattes af Europæere, idet den for
en stor Del beror paa Raffinements, der staar i Forbindelse med Nyd-
elsen af Theen, og som kun den japanske Chajin rigtig kan goutere,
Fig. 381. »Tamba-yaki«. Provinsen Tamba, 19de Aarhundreds 1ste Halvdel
(midtvejs en Takatori-agtig Chaire fra ca. 1750). Museet i Boston.
henvender Kyoto’s øvrige Keramik sig overvejende til rent kunstner-
iske Instinkter, af hvilke ogsaa Europæere tør tro sig i Besiddelse, selv
om de næppe bør indbilde sig at have samme kostelige Nydelse, som
japanske Kendere, f. Ex. af Ninsei’s eller Kenzan’s Arbejder.
Nonomura Seibei, kaldet NINSEI, en Maler og Amatør-Pottemager,
der i sidstnævnte Egenskab var virksom i Kyoto fra ca. 1630—40, er i
Fig. 382. Fire Chawan’er af »Raku-yakis. Kyoto, Provinsen Yamashiro,
17de—18de Aarhundred. Kunstindustrimuseet, København.
Japan almindelig anerkendt som den mest banebrydende af alle Kera-
mikere. Hans første Arbejder røbede endnu ikke hans Opfindsomhed.
Det var allehaande Chaki i Seto-, Shigaraki- eller Takatori-Stil eller
efter koreanske og kinesiske Forbilleder. Først efter at have grundet