Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

11 2. KULTURELLE FORUDSÆTNINGER Det kinesiske Porcellæn fra dets bedste Perioder udgør en Verden af Skønhed, som man i kunstnerisk Henseende naturligvis kan nyde alene med sit Øje. Men vil man tillige forstaa denne fremmedartede Verden med sin Forstand, maa man kende noget til dens tekniske For- udsætninger, som vi i det foregaaende har søgt at skildre. Og mere end det! I Brugsøjemed, i Skik og Brug samt ikke mindst i Religion og Ritus har det kinesiske Porcellæn kulturelle Forudsætninger, med hvilke man til en vis Grad maa være fortrolig, hvis man vil vide °g vurdere, hvad man i hvert enkelt Tilfælde har for sig. De ældste Former paa kinesisk Porcellæn finder man indenfor de rituelle Kar, Røgelseskar, Offerskaale til Vin eller Kød osv., der for en stor Del er skabte i de gamle Bronzers Skikkelse. Til det kinesiske Tempel-Alter hørte saaledes wu kung, et Sæt af fem Offerkar, bestaa- ende af et Røgelseskar (ting) i Midten, to Stager til Kærter og to Vaser. Efter de forskellige Arter af Templer vexlede disse Kar i Farverne. Til Forfædrenes Ære var de gule, til Himlens Ære blaa, i Soltemplerne røde, i Aarsstjernens (Jupiters) Tempel hvide. Paa det hjemlige Alter i Kina fandtes snart et lignende Sæt, snart et enkelt Røgelseskar af blanc de Chine, snart en Skaal, som var flankeret af et Par Løver med Beholdere til Røgelsens Ragere. Til profant Brug tjente en Mangfoldig- hed af Former, For at begynde med noget erindrer vi først om de store Laagkrukker, der ofte maaler 1% Meter i Højden, 75 Ctm. eller meie i Diameter, de saakaldte ti p’ing. Det var Dekorationsstykker, der parvis fandtes opstillede paa Taburetter eller Sokler paa hver sin Side af Indgangsdøren i den fornemme Kinesers Modtagelsessal. De noget mindre Laagkrukker (med en Diameter af 30—45 ctm.) var bestemte til at fyldes med Konfekt eller andre søde Sager og brug- tes som Bryllupsgaver fra Husbond til Hustru. De mindste Laagkruk- er eller Daaser tjente til The, de velkendte Boj aner ligeledes til he samt til Ingefær. Wu shé kaldte man et Sæt af fem Kar med rent ekorativt Øjemed, bestaaende af en aaben Krukke som Centrum for en Gruppe af et Par Laagkrukker, der atter flankeredes' af et Par Bægre. t andet Sæt, det saakaldte san shé var paa tre Stykker og bestod af en Urne, hvori der brændtes Pinde af Sandeltræ eller andre vellugtende offer, en Æske til Pindene og en lille Vase til at rumme de Redskaber, anvendtes under Processen. For Kineserne, som er lidenskabelige omsterelskere, var Blomstervaser og Blomsterbægre alle Dage '1 ivsfoi nødenhed, for hvilken de fandt talløse Former. Skulde man em læve enkelte af disse som særlig ejendommelige for Kina, maatte