i
Fig. 25. Urtepotteskjuler af blødt Porcel-
læn med brogetmalede Blomster. Chan-
tilly, 18de Aarh. Museet i Sèvres.
brmgelse i Forbindelse med forgyldt
Bronze (Lampetter, Uhre osv.). An-
dre plastiske Arbejder fra Chantilly,
som f. Ex. nogle Fuglestatuetter i
Chavagnac’s Samling, et Par Børne-
statuetter sammesteds, et Par
Blomsterholdere i Sou th Kensington-
Museet i Form af en Mand og en
Kvinde med en Kurv paa Ryggen
(Fig. 27) eller en siddende Kineser
med en Krukke i CIu ny-Museet (Fig.
28), begge de sidste i brogede Farver
(de første dog ogsaa udekorerede i
Chavagnac s Samling), er sjældne og udgør ikke Fabrikens Styrke. Dens
Styrke laa, navnlig i den 1ste Periode, i dens endnu skønne gullige Stof
og i dens smukke smeltende Farver, af hvilke den blaa Underglasur-
farve aldrig er kras i Tonen, som den stundom blev det i St. Cloud.
Ligesom i St. Cloud tjente iøvrig i Chantilly den blaa Underglasurfarve
saa at sige kun til det daglige Brød; den anvendtes endog ofte med
stor Økonomi, saaledes i et Service med kometagtig henkastede Blomst-
er (Fig. 29) og et do. med almindelige Blomster (Fig. 30), hvoraf
Enkeltstykker endnu forekommer ret ofte. Ogsaa i grøn Camaïeu
(naturligvis over Glasur) arbejdede Fabriken med Held (Fig. 31). Men
lHig. 26. Fad af blodt Porcellæn med gul
Fond og Udsparinger med Maleri i blaat.
Chantilly, 18de Aarh. British Museum.
tænker man paa den Fortryllelse,
der udgaar fra en større Samling af
Porcellænet med Posthornet (Chan-
tilly’s sædvanlige Mærke), er det
dog først og fremmest de broget-
malede Stykker, man erindrer og
navnlig de tidlige i »Kakiemon«-Stil,
for hvilke Condé-Museet i Chantilly
vel nok har den rigeste Repræsen-
tation. Ogsaa levende Blomster i
brogede Farver blev længe malede
med fin Farvesans i Fabriken, men
mod Slutningen af dens Tilværelse
altfor tykt paalagte. Forinden den
sluttede, indtraf iøvrig et frygteligt
Forfald i denne én Gang saa fornemme Fabrik. Rent forfærdende er
saaledes Smagen i en Tallerken fra 1787 i Sèvres med en slet malet
Agerhøne i Bunden og om mulig endnu siettere malede Græsstraa i