Ornamenter i paabrændt Guld og Sølv (Fig. 58). Allerede derved er
Bayreuth-Varerne let kendelige fra Böttger-Vareme; thi paa de sidst-
nævnte er Guld og Sølv altid paasat koldt.
Ret desorienterende er derimod Tilstedeværelsen af et Stentøj i
Fig. 59. To Thepotter af Stentøj med Ary de Milde’s Mærke.
Poicellænssamlingen i Dresden.
kinesiske Former (Fig. 59), der i Stoffet er ganske som Böttger’s, men
som af den flere Aartier forud for Böttger virksomme hollandske Potte-
mager, Ary de Milde (f. i Delft 1634), er betegnede med hans Mærke:
en liggende Oval med en løbende Ræv og deromkring Kunstnerens
Navn. Af denne og andre hollandske Pottemagere, Cleffius, M. de
Milde, Lambertus van Eenhorn, Jacobus de Caluwe, kender man ellers
kun svagtbrændte røde Lervarer. Et Stentøj saa haardt som Böttger’s
liar desuden umulig kunnet brændes i de hollandske Fayence-Ovne.
Af begge disse Grunde maa man formode, at Böttger har afformet
Arbejder af Ary de Milde i sit eget Stentøj, og at det hollandske Mærke
da er fulgt med.
Böttger’s øvrige Stentøj er snart mærket, snart ikke med forskellige
Linjekryds, Bogstaver (navnlig C, sjældnere E og B) eller Tal (navn-
lig 13), der dog ikke maa opfattes som Fabriks- men som tekniske
Kontrolmærker. En sjælden Gang forekommer — navnlig paa Medal-
jon-Portræterne, derimellem et muligvis posthumt Portræt af Böttger
-selv — Meissen’er-Fabrikens bekendte senere Mærke, de korslagte
Kurfyrstesværd fra det sachsiske Vaaben. At dette Mærke, som ellers
først kom i Brug flere Aar efter Böttger’s Død, findes paa enkelte Styk-
ker af hans Stentøj, har Zimmermann forklaret derhen, at det paa
saadanne Stykker er en senere Tilføjelse, hvis da ikke Stykkerne selv
skyldes en senere Tid, hvor man en sjælden Gang genoptog den gamle
1 eknik. Megen Forvirring har Graesse spredt ved i sin Bog at henføre
en Række kinesiske Mærker til Böttger’s Stentøj. Graesse var Direktør