48
2. MEISSEN UNDER HEROLD OG HÄNDLER
Böttger efterlod ved sin Død Fabriken i Meissen i en finansielt set
fortvivlet Situation. Men en kongelig Kommission, som blev nedsat,
Fig. 72. Krus med »Guldkinesere« og for-
gyldt Relief. Meissen, ca. 1720. Kunst-
industrimuseet, København.
Herold, faaet sin Uddannelse ved du
forstod hurtigt at bringe den paa
Fode, skønt den allerede havde
faaet en Konkurrent, idet to af
dens Arbejdere, Arkanisten Stölzel
og en Emaljør og Forgylder med
det symbolske Navn Hunger, havde
ladet sig lokke til Wien for Penge
af en derværende Fabrikant, du
Paquier, og havde røbet Hemlig-
heden ved det ægte Porcellæns
Fremstilling. Uden at vide eller ville
det blev nu Wienerfabriken paa en
Mägde Moderfabrikens Frelse; thi
af de to Mænd, der i det følgende
blev de bærende Kræfter i Meissen,
Johann Gregor Herold og Johann
Joachim Kandier havde den ene og
for den nærmeste Tid vigtigste,
Paquier’s Fabrik.
De Prøvestykker, han i 1720 forelagde den kgl. Kommission i Dresden,
viste, at lian som Tekniker var ilet langt forud for Böttger, idet hans
Palet var ganske anderledes rig end dennes, hans Farver langt modstands-
dygtigere i Ilden. Af særlig brugelige Farver raadede han over en ly-
sende jærnrød, en Purpur, to Slags grønt, en gul, en lys og en mørkere
blaa. Da en blaa Underglasurfarve, som det imidlertid var lykkedes
David Köhler at fremstille, foreløbig ikke var mere end taalelig god,
blev det i Hovedsagen Overglasurmaleriet, der blev Basis for Fa-
brikens nærmestfølgende Produktion. Til dettes Udvikling til en aldrig
forhen set Finhed og Rigdom er Herold's Navn først og fremmest knyt-
tet. Men det knytter sig tillige til en Fuldkommengørelse af selve
Porcellænet, hvis Lige Verden ikke senere har set. Intet Under derfor,
at Meissen’er-Fabrikens Frembringelser fra Herolds Tid hører til det
stærkest begærede europæiske Porcellæn.
Fra en Overgangstid, da Böttger's Aand endnu raadede mere i
Fabriken end Herold’s og undertiden ytrede sig i de af ham anvendte
Reliefdannelser paa Porcellænet (Fig. 72), skriver sig de saakaldte
»Guldkinesere«, d. v. s. Frokost-Servicer eller Dele af saadanne, sjæld-