Par i Berlin (Fig. 94), et tredie i Charlottenburg og flere Smørkander
m. m. i Dresden (Fig. 95). Tillige møder man blaamalet Porcellæn med
figurlig Dekoration, der dels paa Grund af Sværdmærkets Tegning,
dels paa Grund af Brandrevner og andre Fejl røber sig som tidlige
Fig. 87. Af Frokostservicer med brogetmalede Havnebilleder og Flodlandskaber og
med rig Ornamentik i jærnrødt, Perlemoderglasur og Guld. Meissen, ca. 1730—35.
Kunstindustrimuseet, København.
Fig. 88. Tallerken med brogetmalede Flodpro-
spekter og med rig Ornamentik i jærnrødt,
Perlemoderglasur og Guld. Meissen, ca. 1735.
Museet i Brünn.
Forsøgsstykker. Alt saadant er dog sjældent. Hvorimod Brugsporcel-
læn, der fra ca. 1740 at regne snart er dekoreret med det saakaldte
»Zwiebelmuster« (Fig. 96), snart med det af Københavner-Fabriken
senere annekterede, stiliserede og tynde Mumeblomst (»Strohblumen«)-
Mønster (Fig. 97) hører til de almindeligst forekommende og mest
overkommelige Repræsentanter
for Meissens Porcellæn i det 18de
Aarhundred. Som Regel er saa-
dant Porcellæn betegnet med
Sværdmærket, der fra 1726 be-
gyndte at komme i Brug, og
hyppig tillige med et eller andet
Bogstav, der antagelig er den
paagældende Blaamalers For-
bogstav. Saaledes betyder et K
sandsynligvis Johann Kretzsch-
mar, en særlig fremragende Blaa-
maler, der arbejdede ved Fa-
briken fra 1726—52. En egen
Anvendelse gjorde man af den
blaa Underglasurfarve, efter at
man var bleven Herre over denne,
idet man brugte den i Forbindelse med jærnrødt eller flere Farver og
Guld til ofte meget tro Efterligninger af Imari-Porcellæn (Fig. 98). De
optræder navnlig i Form af Tallerkener, men forekommer iøvrig ikke