den), bekræfter disse Dyr, der ingenlunde er de ringeste i Rækken, at
Kirchner med Urette blev sat aldeles i Skygge af Kändler. Var denne
end utvivlsomt det frodigste Talent, var Kirchner maaske et nok saa
lødigt. Han havde blot den Fejl ikke at have
Lykken med sig. Uvist af hvilken Grund og
under hvilke Forhold henlevede han sine
sidste Aar i Berlin.
Efter hans Bortgang fra Meissen fuldendte
Kändler den lange Række af delvis legems-
store Dyr, der var bestemte til at smykke
det japanske Palæ. De er snart hvide (Fig.
103), snart malede koldt med Lakfarver,
snart dekorerede med brændte Farver (Fig.
104), men har iøvrig næst den overlegne
Dygtighed, hvormed de er modellerede, mest
Fig. 93. Lille Laagskaal med
Maleri i blaat under Glasur.
Meissen, ca. 1725.-30. National-
museet, Stockholm.
en kuriøs Interesse derved, at de udgør nogle af de største Blokke af
I'orcellæn, der nogensinde er fremstillede i vor Verdensdel. Med deres
mange Brandrevner og andre Brændingsfejl og med deres urene Masse,
1 hvilken Porcellænsj orden aabenbart
er blandet med en god Del almindeligt
Ler, betegner de en monstrøs Over-
skridelse af Grænserne for Porcellænets
1 eknik. For saa vidt ogsaa af sund
Sans og behersket Smag. Men samtidig
lar de stor historisk Værdi som ual-
mindelig iøjnefaldende Vidnesbyrd om
den Trang til at trodse og overvinde
aUe tekniske Vanskeligheder, der laa
saa dybt i Baroktidens Kunstnere og
niaaske hos ingen dybere end hos
Kändler.
l'aa mange Maader kom denne Trang
llOs Kändler nu Fabriken i Meissen til
G°de. Da han blev ansat ved den,
*°iefandt han, som det hedder i en af
ans Indberetninger, »ikke en retskaf-
]Cn Hank«, Et af hans første Fore-
avender var derfor at omarbejde de
gængse Former, at give dem Hanke,
U(le, øren> Fødder Laagknopper etc.
gennemført plastisk Natur. Sin næste
Fig. 94. Vase med Maleri i blaat under
Glasur og Mærke AR. Meissen, ca. 1730.
Slotsmuseet, Berlin.