78
altid under lignende b'orhold fulgte der sluttelig med den økonomiske
Opgang en kunstnerisk Nedgang. Men Tiden mellem 1740 og 1760
eller 65, før Herold havde ladet sig pensionere, og medens Kandier
endnu stod i sin fulde Kraft, maa man dog betragte som en Glanstid
Fig. 132. Terrin af Clemens August v. Coin’s
Service med »ombrirten teutschen Blumen«.
Meissen, 1741. Porcellænssamlingen i Dresden.
for Fabriken, selv om man som
oftest maa give dens kraftige Ar-
bejder fra Baroktiden Fortrinet
for de gennemgaaende spinklere
Arbejder fra Rococotiden.
Ikke blot i Formerne, ogsaa i
Farverne er Meissens Porcellæn
fra Rococotiden af spinklere Virk-
ning end Porcellænet fra den fore-
gaaende Tid. Ganske bevidst til-
stræbte man en lettere og lysere
Kolorit samtidig med, at man
befriede Formerne for noget af
Baroktidens Tunghed. Fra Aarhundredets Midte ønskede man i det
hele intet hellere i Fabriken end at bryde med Fortiden. Frem for alt
følte man Trang til at frigøre sig af de østasiatiske Forbilleder, og de
fra disse hentede Motiver begyndte derfor nu at forsvinde. En Tid
lang endnu mønstrede man ganske vist ikke blot ældre, men ogsaa
nye Figurers Dragter med »indi-
anske« Blomster ligesom en og
anden Pagode-Nikkedukke eller
Kineserfigur af Kändler eller
Meyer vel ogsaa saa Dagens Lys
efter ca. 1750. Men Servicer, Va-
ser, o. 1. i Rococostil dekorerede
man fra ca. 1740—1750 saa at
sige udelukkende med europæiske
Motiver, navnlig med de saa-
kaldte »teutsche Blumen« (d.v. s.
almindelige europæiske Blomster)
samt Frugter, Fugle og Insekter.
Fig. 133. Fad med brogelmalede Blomster og [ man til at begynde med ikke
Frugter efter Naturen. Meissen, ca. 1750. . „
Kunstindustrimuseet, København. llOlltcdc (1ÎSSC Motiver direkte
Naturen, men fra kobberstukne
Værker eller Ornamentstik som Schmidhammer’s eller J. D. Preisler’s,
kan ses dels af den tørre Stregbehandling, dels af den vilkaarlige Farve-
givning, som er typiske Kendetegn for de tidligste af de med alminde-