Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

22 95 Porcellænsfabriker, til hvis Be- « i 9Î Fig. 161. Gennembrudt Laagskaal i antik- iserende Stil. Meissen, 18de Aarh.s Slutn. Kunstgewerbemuseum, Dresden. Grev Camillo Marcolini i 1774 overtog Ledelsen af Fabriken. Indenfor denne var de store Traditioner døende; udefra truede paa alle Kanter en bestandig mere levende Konkurrence. I næsten alle Lande var der under Syvaarskrigen blevet oprettet skyttelse Indførelsen af det sachsiske Porcellæn nu enten blev ligefrem for- budt eller vanskeliggjort ved høje Toldsatser. Med Afsætningen til Ud- landet af kostbart Porcellæn fra Meis- sen var det efter dette praktisk talt ude, og hvad Fabrikens Brugspor- cellæn angaar, var dettes Stilling ikke synderlig mindre kritisk, efter at de smaa Thüringerfabriker havde taget Konkurrencen med Moderfa- briken op og samvittighedsløst be- nyttede dens Sværdmærke eller lign- ende Mærker til at indarbej de sig paa Markedet. En endnu farligere Kon- kurrent fik Fabriken i Wedgwood, hvis Stentøj allerede var ved at vmde Indpas overalt i Europa, og i hvem ikke blot samtlige Fayence- fabriker paa Kontinentet, men adskillige Porcellænsfabriker mødte deres Skæbne. Til alle disse Omstændigheder traadte nu (1775) Kändler’s Død, faa Aar efter (1781) Acier’s Afgang fra Fabriken, senere Revolutionen °g Napoleonskrigene og samtidig med alt dette en Ændring i Verdens- Srnagen, som daarlig stemte med Porcellænets hele Væsen. Allerede i den foregaaende Tid havde Tilbøjeligheden for de strenge antike Former meldt sig som en Reaktion paa Rococo’ens Forvildel- Ser- Saa tidlig som i 1766 tales der i Fabrikens Aktstykker om »å la §recque?r«, samme Aar ogsaa om »Hetrurische Kante«. Men nu traadte 1 Oøjeligheden for Antiken frem med al den Styrke, som Mode og Mani F n mdebære. For den nyklassiske Stil med dens Smag for enkle, ædle ormer, med dens Sværmeri for Symmetri og Ro, med dens Forkær- ^giecl for den lige Linje og det kontinuerende simple Ornament var rcellænet naturligvis lige saa lidet egnet, som det havde været som a t f°r ^en vrec^ne Barokstil og Rococo. I alle Porcellænsfabriker, I Or. en nyklassiske Stil (Fig. 161) vandt Indpas, dræbte den da ogsaa Respekten for Porcellænet som saadant. Af dets hvide Flade e^er f°rgyldte man det mest mulige for at faa Stoffet til p gne Sten eller Bronze. Paa den Maade lod i hvert Fald stilstrenge Itner sig gennemføre, naar det skete med Konsekvens, saaledes som