Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

103 Fig. 168. Kop, betegnet: F. J. Fer- ner. Porcellænssaml. i Dresden. »Chambrelans«) til at komme i Besiddelse af Fabrikens mærkede Porcel- læn og dekorere det efter Forgodtbefindende (Ex. Fig. 166). Ikke alle disse »Fuskere« fortjente deres Navn; thi der var saa udmærkede Malere blandt dem som Bottengruber og Preussler, der, som allerede sagt i det foregaaende (Haandbogen 112 p. 162), ikke blot dekorerede Kinas Porcellæn, men ogsaa Meissens og Wiens. En Elev af Bottengruber var formodentlig den ogsaa meget dygtige Wolfsburg. Heller ikke nogen Fusker (om end mere af en Dilettant) var den Hildes- heimer Kanonikus Busch (ca. 1750—65), der har gjort sig bekendt ved sine diamant- ridsede og sværtede Landskabs- og Dyre- Dekorationer paa Meissens Porcellæn (Fig. 167), og det samme gælder en vis F. J. Ferner, der med Guld og paa anden Maade arbejdede videre paa Meissens blaamalede ' orcellæn og har navngivet sig bl. a. paa nogle Stykker i Dresdens Por- cellænssamling (Fig. 168). Men Adgangen til at sætte sig i Besiddelse af det hvide Porcellæn for at dekorere det var jo éns for alle, og for hver dygtig Kunstner, der benyttede sig af den, var der naturligvis Skarer af Undermaalere, der nødvendigvis maatte kompromittere Fabriken. 0( dette Onde, som optræder i saa besynderlige Former som de røde Blomster, hvormed Udskudstallerkener af det Briihl’ske Svane- service forekommer dekorerede (ca. 50 Stk. i Kunstgewerbemuseum i 0 n, enkelte Stykker spredte i mange Museer og Samlinger, bl. a. en Langaard’ske i Kristiania), kæmpede man med forskellige Midler, således bestemte man 1740, at intet »Mittelgut« maatte komme ud Fabriken uden en eller anden enkel Dekoration, men da »Pfuscher«’ne 1^ar^ paa allehaande Tilføjelser hertil, besluttede man (fra ca. ) at anvende et System af Slibelinjer gennem Sværdmærket for hv s^na^sere de forskellige ringere Kvaliteter og den Tilstand, °ri de havde forladt Fabriken. Ganske opklaret synes dette kompli- kert^e en<^nu ikke at foreligge. Kun saa meget er aldeles sik- He °g °£Saa vigtigste at vide for Samlerne, at en Slibestreg gen- den ,<’værdmærkets Krydsningspunkt altid betyder, at det paagæl- Ujjjj e Smykke er udgaaet udekoreret fra Fabriken; er det ikke desto re dekoreret, maa det være blevet det udenfor Fabriken i gam- e er nyeste Tid. Desværre synes Slibemærket ikke at være blevet At v t Paa figurer °g Grupper, der udgik hvide fra Fabriken. æ ne gammel Polykromi fra ny paa Meissens plastiske Arbejder