lot der i Begyndelsen &Laa,
Ønt lidet plastisk — eller i plastisk
som denne Stil var i Modsætning til den
andler’ske i Meissen (nogle »Panther-
an e« - Fig. jgy — er omtren^jjg det
eneste plastisk rosværdige ved den), er
en ikke heller egentlig malerisk. I hvert
ad ikke farverig. Hellere end med
ange Farver opererede man i Wien med
aa, foruden de allerede nævnte den blaa
n er Glasur, en grøn og Guld. Naar
cftwarzlot og jærnrødt er anvendt sam-
ieii i putt! Og andre Figurer> er sæ(ivan-
Tilh S-^Un det ^Øgne rødt, det øvrige sort.
3Jeligheden til at anvende Schwarzlot
i Z?61 t*! ^rde ikke blot i figurlige og
s ' fkabeliSe M°tiver, men mindst lige
o te i ornamentale »Laub- und Bandel- <
1 «-Motiver fra den senere Baroktid i ,
umgartner’s og Eissler’s Stil; Akan-
1 husPalmettc.
pller jærnrødt i ’ ~ “
^orcellæn fra du paCqUjer’s perjocjej
ene" °ptræder forresten sjældent
dre’lW teSt 1 Sammenhæng med an-
gl °tiver, japanske eller »tyske«
u„ • ,S^e1’ kinesiske Landskaber, ki-
uesiskp ûii„
løvri,> europæiske Figurer.
raadS V°Xede Fabrikens Motivf or-
ne natur]igvis mægtigt med Aare-
hed n dcrmed ful§te en Tilbøjelig-
dekor* )estandiS tættere at over-
ledes ere det hvide Porcellæn saa-
Bærer dette mangen Gan§ blev
lige p saa at sige hele Forraadet
^aledpV6 konventionelle broget-
Vlnesere og de »indianske«
europæi\i- wnde friske >>Éyske<< elIer
sidste r e ^0Ins*;er. Medens disse
stedevæ , 1SSens Vedkommende sætter Skæl i den Grad, at deres Til-
e se kan tjene til den rette Datering af mange Stykker, op-
var tynd og graa, men senere blev fyldig sort.
Henseende lidet heldig —,
Fig. 186. Skaal med tilhørende Laag,
dekoreret i Schwarzlot og Guld. Til-
skrevet Jakobus HeJchis. Wien, ca.
1730—40. Tidl. i Samlingen Lanna.
■er, Gitterværk, Skæl og Rudringer i Schwarzlot med Guld
med Guld er hyppig de mest iøjnefaldende Kendetegn paa
Fig. 187. Kande med Dekoration i Schwarz-
lot. Wien, ca. 1730—40. Samlingen Karl
Mayer, Wien.