lige Beskyttelse bistaaet af allehaande gode Kræfter og ledet af Mayer-
ho fer blomstrede nu Statsfabriken op, hjulpen over mange Vanske-
ligheder ikke mindst derved, at
Fig. 192. Kop og Underkop, dekoreret i
Schwarzlot og Guld. Preussler’s Stil. Be-
tegnet med »Bindenschild«-Mærket og
følgelig tilhørende 2den Periode. Wien,
ca. 1750. Nationalmuseet i Stockholm.
der i 1749 i Ungarn blev opdaget en
bedre Kaolinjord end den hidtil
brugte. Samtidig med at denne nye
Masse blev indført, blev det beordret,
at alt, hvad der formedes i den skulde
betegnes i blaat under Glasur med
det saakaldte »Bindenschild«, et halv-
rundt Skjold med Tværbjælker (det
østrigske Husvaaben), der fra 1744
var blevet Fabrikens officielle Mærke.
Paa alle Maader, men navnlig ved
at tilføre Fabriken nye kunstneriske
Kræfter og derigennem nye Modeller og nye Farver — alt i den op-
kommende Rococo-Smag — stræbte man at sikre Fabrikens Stilling-
Fra Meissen kom en vis Christian Daniel Busch, der dog hurtigt drog
videre til Nymphenburg. Heldigere var man med en anden Meissen er-
Maler, Joh. Gottjr. Klinger, der blev i Wien i mere end 30 Aar. En
dygtig Overmaler fik man i Joh. Sigmund Fischer, en fremragende
Modelmester hentede man sig fra
Akademiet i Wien i Johan Josef
Niedermayer (virksom 1747—84), en
dygtig, men urolig Modeller skaffede
man sig endelig 1750 i Ludwig Lück,
der dog allerede Aaret efter tilbød sin
Tjeneste i Fürstenberg og 1752 duk-
kede op i København som den ufor-
bederlige Keramiker-Vagant, han var.
Da de nye Frembringelser først
fra 1749 blev mærkede i blaat, maa
de nye Typer, som optræder uden
Mærke eller med Mærket i andre
Farver eller indpresset være fra de
4—5 første Aar af Fabrikens 2den
Periode. Saadanne Nyheder el
Landskabs- og Figurmalerier i Pul"
Fig. 193. Et Par Kopper med »Imari«-
Dekoration i underglasurblaat og Guld.
Wien, ca. 1750. Saml .Traugott, Stockholm.
pur (Fig. 189) eller graat, ofte i foi -
gyldte Rococo-Rammer, endvidere naturalistiske Billeder af Dyr, navn-
lig Fugle, endelig Strøblomster, Frugter og Insekter i Meissens Manû
(Fig. 190), stundom malede paa »Reliefzierat« i Lighed med Meissens