122
fremstilledes i den derværende Statsfabrik, og deraf tør man maaske
slutte, at denne havde den førende Stilling, da Ny-Klassicismen be-
gyndte at afløse Smagen for Rococoen. Det skete i Wienerfabriken
Fig. 199. Gartner og Gartnerske. Brogetmalet
Gruppe. Wien, ca. 1760—70. Samlingen Fyrst
A. J. Schwarzenberg.
i Paris forsynede Fabriken i Wien
og inden længe var man i Wien i
allerede omkring 1760 og ytrede sig
fra først af i en Tilbøjelighed for
lige Linjer og store glatte Flader,
hvilke man nu og i det følgende
dekorerede enten med Silhuetpor-
træter eller med Blomster eller
Figurer i større Format end tid-
ligere, de sidste ofte illustrerende
Scener af den samtidige senti-
mentale Litteratur. I Slutningen af
Tredserne sporer man i den kejser-
lige Fabrik en anden beslægtet
Forskydning i Smagen, bort fra
Rococoen i Meissen. Den skyldtes
Indflydelser fra Sèvres, som snart
fik særlige Forudsætninger for at
gøre sig gældende som Følge af
Forbindelsen gennem Marie An-
toinette mellem det østrigske og
franske Hof. Den østrigske Gesandt
med de sidste Dessins fra Sèvres,
Stand til ikke blot at efterligne
Fig. 200. Is-Spand i Sèvres’ Stil med
grønne Laurbærkranse og brogelmalcde
Blomsterguirlander, Fugle og Frugter.
Wien, ca. 1780. Samlingen Fyrst
J. v. Lichtenstein.
den franske Fabriks kokette Form-
verden (Fig. 200), men til en vis Grad
ogsaa det bløde franske Porccllæns
forfinede og feminine Farvevirkninger,
blandt meget andet »le bleu-de-Roi«
med dens Guldmasker (Fig. 201) og
den saakaldte »Chiné«-Mønstring »nach
Taffet Art« (Fig. 202).
Med en aldrig forhen set Iver ar-
bejdede hele den store S tab af Kunst-
nere og Haandværkere i Statsfabriken
paa at hæve denne til en lignende An-
seelse som Sèvres’, da et Krak med
én Gang truede alle deres Forhaab-
ninger. De mange Kunstnere og deres mange Forsøg havde kostet alt
for mange Penge, en kostbar Administration havde gjort Driften yder-