ny Ads nærmere Forhold til Na-
turen dog føles som et frisk Pust
ra det borgerlige Liv. Bestandig
Ølgende Moden forsagede Grassi
d°g snart denne Genre og sam-
den polykrome Porcellæns-
Plastik for overvejende at lade
sine Figurer og Grupper forme i
En lille Tid (det var efter
85) forsøgte man i Wiener-Fa-
briken, som i Sèvres og mange
andre Steder, at efterligne Wedg-
woods »Jaspisvare«. Men det do-
minerende Materiale i Fabrikens
Jastik blev fra 1785 den rene
Biskuit.
125
Fig. 205. Grassi: Haandkysset. Gruppe i Bis-
kuit. Wien, ca. 1785. Slotsmuseet, Berlin.
Fig. 206. Paris’ Dom. Gruppe i Biskuit.
Wien, ca. 1790. Det Østrigske Mus., Wien.
at begynde med kopierede
eller ligefrem afformede man
kommende r _______-■
J O---- AJLKAV gcLixigc otui Cil 11ÆKRC 11 ctllSKC J
j V Ie efter Modeller af Boucher, Bachelier, Pigalle o. a. 5
°g fr^eS det ,Grass* skabe selvstændige Modeller for det
CP' ere disse er, Sum ±. »naajiuxysseL« i 010 ismuseet 1 jseriin
langt fra uden Grazie. Men hurtigt trængte den klassiske
n lia Akademiet i Wien ogsaa ind i denne Del af Fabrikens Pro-
^tion (Fig. 206), og af dens senere
I{ ,ej^er * Biskuit er det kun en
æ ke større og mindre Buster af
sorassi og hans Elev Elias Hütter,
■p. 11 haï holdt sig nogenlunde fri af
ens klassicistiske Formalisme,
thallhøFende Sin Tid deIte Sorgen'
no& ^enS Ubøjeligheder uden at se
til 11 ^are f°r P°rce^æn i dens
verd§ende Sma§ for den antike Form-
sto Snarere saa han i denne
af p Aluli§lleder f°r en ny Udvikling
hele °rCellænet Og en Udvidelse af
han i etS Væsen- Særlig heldig har
i 17\. a forrnodentlig følt sig, da han
ner knyttede Maleren Josef Leith-
1 sig som Fabrikens »Arkanist«.
i dette haarde og for Wiens Ved-
gærne lidt gullige Stof en Række franske Forbilleder i pâte
‘ o. a. Men snart
: ny Stof,
som f. Ex. »Haajidkysset« i Slotsmuseet i Berlin