ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
 i den sachsiske Fabrik og bortforpagtet Bedriften dér til sin Armé- lev i randør, Schimmelmann i Haab om, at denne senere vilde anlægge en Fabrik i Berlin. Schimmelmann skuffede ganske vist i saa Hen- seende Kongen, idet han holdt ham hen og sluttelig afslog hans An- modning for snart efter at træde i dansk Ijeneste. Men nogen Fordel flød der ikke heraf for Wegely. Berøvet den kongelige Beskyttelse tabte han Modet og opgav allerede i 1757 sin Fabrik. Da man i sin Tid byggede Stadtbahn i Berlin fandt man ved Udgravninger paa den Grund i Neue Friedrichstrasse, hvor Wegely’s Fabrik havde ligget, store Mængder af en Porcellænsjord, som ved en Undersøgelse viste sig at være af samme Beskaffenhed som Meissens. Trods alle strenge Forbud maa det altsaa være lykkedes Wegely at skaffe sig den »Schnorr’sche Erde«. Intet Under derfor, at hans Porcellæn ofte viser et vist Slægt- skab med det sachsiske, skønt det er mere kridtet i Tonen og mindre gennem- sigtigt, det sidste formodentlig som Følge i-’ig. 212. Gennembrudt Vase med af dets ringere Indhold af Feldspat og Ä’Ä.SÄ.Ät «uarts- særii8 sjældent er dette, det første Berliner-Porcellæn, ikke. Dog høier det heller ikke til de Arter, man ofte, end sige daglig møder. De største offentlige Samlinger deraf er i Slotsmuseet i Berlin og i Slottet i Ansbach; en af de rigeste Privatsamlinger deraf er Traugott’s i Stock- holm, der alene af plastiske Arbejder tæller over 50. Meget hyppig er Wegely’s Porcellæn udekoreret, og er det bemalet, er Farverne ikke sjældent delvis sprungne af. Maleriet var aabenbart Fabrikens svage Side, hvorimod den mærkelig hurtigt naaede ti] at be- herske Materialet og Brændingen. Dette Forhold illustreres fortrinlig al en kolossal, over 1 Meter høj Krukke med en Dreng paa Laaget i Slotsmuseet i Berlin (Fig. 212), der med sine dristige, luftige Gennem- biydninger har staaet sig glimrende i Branden, men hvis Bemaling indskrænker sig til at være udført med kolde Lakfarver. Det berørte Forhold lægger sig ogsaa for Dagen ved mange Exempler paa, at Fa- briken med Forkærlighed forfulgte plastiske Formaal. Den yndede saa- ledes — som man bl. a. kan se det af en stor Vase i Samlingen Trau-