S
VI. HÖCHST
er plejer ellers ikke at gro noget godt af Brud paa Tro og Love.
Og dog skyldes det Kontraktbrud og Utroskab i allehaande
andre Former, at Porcellænskunsten i det 18de Aarhundred til
avn og Glæde for Menneskene kunde blomstre op saa at sige overalt,
vor en kunstelskende Fyrste fattede Interesse for den. Thi overalt,
ivoi den vandt hen, skete det ved en forræderisk Forplantning af Hem-
leden ved Porcellænets Fremstilling. Gang efter Gang røbedes
enne Hemlighed af Arbejdere, som flygtede fra Meissen, og snart
'ai saa mange indviede i den, at den — i hvert Fald indenfor »Arka-
llsterne« s Kreds — ikke var nogen Hemlighed længer.
Ogsaa Höchst fik sin Fabrik ved et Forræderi af en Arbejder i
eissen, nemlig hin Adam Friedrich v. Löwenfink, der allerede i Haand-
gens 1ste Bind er omtalt som den, der sammen med de to Frank-
,Ul Lei'Købmænd, Johann Christoph Göltz og Johann Felician Claras
androg Kurfyrsten af Mainz om Privilegium paa en Porcellæns-
a£ ri 1 höchst efter senest at have været beskæftiget med Oprettelsen
M C11 ^ayence^abrik i Fulda. Skønt Löwenfink havde maattet forlade
eissen paa Grund af Gæld og Bedrageri, fik han og lians Konsor-
det begærede Privilegium udstedt for 50 Aar og i Tilgift Ret til
benytte Hjulet i det kurfyrstelige Vaaben som Fabriksmærke.
o nart kom det imidlertid til Stridigheder indenfor Fabrikens Ledelse,
so a^ere<^e 1749 maatte Löwenfink udtræde af denne for derefter at
Tilflugtssted i Strassborg. Heller ikke med sin følgende
Johann Benckgra/f, var Fabriken heldig; han flygtede i
ni d Furstenberg efter forud at have solgt sit Arkanum, sin Ovn-
Gul °g Sig Se^V Hertugen af Braunschweig for en Betaling af 2000
besk*"'1- ^et Synes’ som om Fabriken indtil 1760 nok saa meget var
^ytLæ^^e^ med ^ayencer som med Porcellæn; men økonomisk Ud-
siiie 1 gaV 'lver^en ^en ene eller anden Art. Göltz maatte i 1756 standse
Jo/ ^eta^nger’ °g Fabriken fik nu til Leder en »Pfandamtsassessor«
lann Heinrich Masz. I nogen Grad paa Fode kom den først, da den