ForsideBøgerKeramisk Haandbog : Ande…vdel: Europæisk Porcelæn

Keramisk Haandbog
Andet Bind 1ste Halvdel: Kina, Korea, Japan. Andet Binds 2den Halvdel: Europæisk Porcelæn

Forfatter: Emil Hannover

År: 1923

Forlag: Henrik Koppels Forlag

Sted: København

Sider: 586

UDK: 738 Han

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 908 Forrige Næste
30 sendt som Gave fra Sultanen af Ægypten. Først da Portugiserne havde fundet Søvejen til Indien og var trængte frem til Kina, ophørte Por- cellænet at være en ligefrem Sjældenhed i Europa. Dog er den ofte fortalte Historie om, at Karl V havde et helt Service med sit Vaaben, som var udført i det himmelske Fig. 37. Høj-Urne (po shan lu) af Ler. Grønt glaseret og iriseret. Han-Tiden. Kunstindu- strimuseet, København. ;r den Gane aldrie fandt Vei fra Rige, kun en Legende*). Det var først efter at Hollænderne ved Midten af det 17de Aarhundred var bievne Europas søfartsdyg- tigste Nation, at hele Skibslad- ninger af den for saa sjældne Vare fandt Vej til vor Verdensdel. Hvad man her lærte at kende ved hin Tid var dog for Største- delen Export- og Massevarer, og selv om disse den Gang næppe var væsentlig forskellige fra me- get, som gjorde Fyldest for Kine- sernes eget Behov, var der mange Arter og derimellem adskillige af dem, som skattes liøj st i Nutiden, Østen til Vesten. Hvad der her vidstes om det kinesiske Porcellæns Historie, var endnu langt ind i det 19de Aarhundred saare lidet. Saa lidet, at et Fund i 1834 af nogle smaa kinesiske Snusflasker i en ægyptisk Grav kunde skabe den Legende (Rosellini, I monumenti dell’ Egitto, 1834), at disse maatte være mere end 3,600 Aar gamle, eftersom de var fundne sammen med ægyptiske Antikviteter af saa høj en Alder. Villigt aab- nede franske og tyske Museer deres Vitriner for disse formentlige Prø- ver paa ældgammelt kinesisk Porcellæn, indtil det blev godtgjort, at Snusflaskernes Indskrifter var Brudstykker af Poesier fra Tang- Tiden (618—906), de selv en almindelig Markedsvare fra det 17de— 18dc Aarhundred, og at deres Tilstedeværelse i den ægyptiske Grav kun skyldtes den Omstændighed, at arabiske Røvere havde søgt Til- flugt i Graven og glemt eller blot efterladt dem her. Kineserne selv er af den Mening, at Porcellænets Opfindelse gaar *) Historien støttede sig til nogle Tallerkener i Porcellænssamlingen i Dresden. Forvandlet til Legende er den bleven efter den af Zimmermann (Chinesisches Porzellan, p. 218, Anm. 16) bragte Oplysning, at det ikke er Karl V’s Vaaben, men Karl Vil’s (1711—40), disse Tallerkener bærer. Efter Zimmermann skal Vaabnene ikke engang være paamalede i Kina, men i Holland.