185
stigende Uheld. Thi den begik nøj-
agtig de samme Fejl, som de andre
Fabriker, der levede ind i det 19de
Aarhundred, idet den behandlede
Porcellænet som et Lærred med
Lærredets Krav paa at dækkes
med Oliemaleri-agtige Billeder.
Med et Service, som Kronprins
Ludwig af Bayern 1810 bestilte i
Fabriken, og som efter hans Ønske
blev dekoreret med Gengivelser af
de berømteste Billeder i Pinako-
teket i München, blev allerede
denne skæbnesvangre Vej betraadt,
°S til yderligere Skade for den
sunde Opfattelse blev fem Aar
senere Malerværkstederne i Fabrik-
Fig. 297. Rechaud, brogetmalet. Nymphen-
burg, ca. 1760. Bayrisches Nationalmuseum,
München.
Fig. 298. Laagkrukke med Træaadring og
Landskab i »Rødtryk«. Nymphenburg, ca.
1755—60. Nationalmuseet, Stockholm.
udskilte fra denne og overførte til München for her at være i større
ærhed af den egentlige Kunst. At Arkitekten Gärtner i 1822 blev
eder af Fabriken og forsynede den med strenge antikiserende Former,
s <ulde naturligvis ikke gøre Sagen bedre. En ny Æra haabede man
Eugen Neureuther, da denne be-
gavede Kunstner 1848 tog Føring-
en indenfor Fabriken. Men heller
'■l'i i hans Romantik og lians
Ubøjelighed for de »interessante
gamle f ormer« var der nogen sund
^ordbund for en Fornyelse af Fa-
ri en. Den var, kunstnerisk set,
gerede redningsløst fortabt, da
en i 1862 gik over paa private
ænder, og har først i den nyeste
q1 ta§et et Opsving ved at gen-
optage sine gamle Modeller og
^erigennem genvinde noget af den
te Forstaaelse af Porcellænets
særlige Krav.
I alt for høj Grad er Nymphen-
1 rSs almindelige Porcellæn til
af 'r e“er blevet sat i Skygge
Fabrikens berømte Plastik. Af
24