188
Fig. 303. Tallerken med Ruinlandskab i
grønt. Nymphenburg, ca. 1770. Bayerisches
Nationalmuseum, München.
kun i en »Rechaud« i Museet i
Hamborg. Endelig bør det maaske
nævnes, at man ogsaa i Nymphen-
burg brugte at dække Porcellænet
med Efterligninger af stribede Stof-
Mønstre, derunder det saakaldte
»Chiné« (Fig. 305). løvrig frembyder
det Vanskeligheder at overskue
Nymphenburgs almindelige Porcel-
læn og karakterisere dets typiske
Træk, hvoraf der sikkert er langt
flere end dem, der er antydede her.
Bedst repræsenteret maa det vist-
nok siges at være i Bayerisches
Nationalmuseum, hvor det sammen med den øvrige Samling af euro-
pæisk Porcellæn er mønsterværdigt katalogiseret af Friedrich H. Hof-
mann. Samme Forfatters ganske nylig udkomne, men endnu ikke af-
lug. 304. Bustelli: Uhrhus. Nymphenburg, ca. 1760.
Bayerisches Nationalmuseum, München.
sluttede store Værk om
Nymphenburg-Fabriken,
som her først i Korrektur-
ernes Øjeblik har kunnet
tages i Betragtning, vil
sikkert forskaffe Fabrikens
almindelige Porcellæn en
mere udbredt Beundring
end den, det hidtil har
nydt.
Thi sit store Ry i vore
Dage skylder Fabriken al-
deles overvejende sin Pia*
stik eller rettere en eneste
Kunstner, der i en vis For-
stand var den største Por-
cellænsplastiker, Verden
hidtil har set. Maalt med
Kandier, den mægtigste og
frodigste af alle, er Franz
Anton Bustelli, som hans
Navn lyder (tidligere kald'
et Bastelli), ganske vist kun en lille Aand, snævert afgrænset i sin Smag
og Stil. Men som paavist ved Exempler tilkendte Kandier med Urette