215
nævnte Potpourri-Krukke i Breslau med Diana og Meleager, der ifølge
sit Fabriksmærke maa høre til hans tidligste Arbejder. Endelig skal
her som Exempler paa Magnus’ Kunst anføres nogle Kaffekander
Fig. 345. Frokostservice med brogetmalede mythologiske Billeder af Osterspey.
Frankenthal, ca. 1765—70. Kunstgewerbemuseum, Frankfurt.
nied Slagbilleder, som tilhører Museet i Heidelberg og 2 Vaser med
do. i Samlingen Carl Boer i Mannheim.
Foruden over fremragende Figurmalere, som de her nævnte, raadede
Fabriken over saa udmærkede Dyrmalere, som han (var det maaske
Gottlieb Fr. Riedel?), der i graat, brunt og blaagrønt har malet den
smukke Kande i Hamborgs Museum med en Hest, en liggende Ko
°g tre Faar i et Landskab (Fig. 346). Ogsaa Landskaber malede Fa-
briken med Bravur, for ikke at tale om Blomster. Men allerbedst er
Baaske dens dekorative Gengivelser af vilde Fugle, navnlig exotiske.
Dekoreret med saadanne er et mange Steder (bl. a. til National-
museet i Stockholm) spredt Service (Fig. 347—348) fra ca. 1770 efter
P’orbilled fra Sèvres, der dog, om vi mindes ret, har en anden Kant-
dekoration end den grønt-rudrede med Rosetter i Purpur, paa hvilken
^•Einkenthal’er-Servicets koloristiske Skønhed ikke mindst beror.
Ivrigt tragtede man overhovedet i Carl 1 heodor s Fabrik mellem
1770 og 1780 at efterligne og maale sig med Sèvres. Med Held optog
saaledes det saakaldte »oeil de perdrix«-Mønster (Fig. 349) og
flere af den franske Fabriks Stof-Mønstre, navnlig guldstribede med
br°gede Blomster (Fig. 350; foruden denne en Bakke i Kaiser Fried-
rich-Museet i Magdeburg). Ogsaa et Mønster med smaa Purpur-Rhom-
ber paa guldstribet Grund (en Kande i Museet i Hamborg) og et andet
n'ed brogede Blomster i forgyldte Rhomber gaar vistnok tilbage til