224
Grupper og Hermer (de sidste i Porcellæn i Altertümersammlung,
Stuttgart). Usandsynligt er det derfor ikke, at ham i Forening med Göz
Fig- 356. Joh. Jac. Louis: Tyrk med Hest.
Brogetmalet Gruppe. Ludwigsburg, ca. 1765.
Altertümersammlung, Stuttgart.
skyldes en bekendt dansende Grup-
pe paa Rococosokkel, som tilhører
Ludwigsburgs tidligste Tid, og hvor-
til Motivet -— to Dansere, der begge
bøjer sig mod og kranser en Danser-
inde i deres Midte — antagelig er
hentet fra Hertugens franske Ballet
(Fig- 354). Andre, tilsyneladende
samtidige, dansende Figurer, saa-
ledes 2, der fandtes i den Selig-
mann’ske Samling (Auktion Mün-
chen 1917) er for det figurliges
Vedkommende i samme, lidt stive
Stil, men staar paa mere regelmæs-
sig formede Sokler, der ikke kan
tilskrives Riedel. De skyldes da
formodentlig Göz alene eller dennes
Efterfølger som Overpousserer ved
Fabriken Johann Jacob Louis.
Da den sidstnævnte, der fra 1762—72 var virksom i Ludwigsburg,
havde den gode Vane som Regel at mærke sine Arbejder med et ind-
Pig. 357. Kavalér og Dame ved Spinet.
Brogetmalet Gruppe. Ludwigsburg, ca. 1760
65. Altertümersammlung, Stuttgart.
Kavaler og en Dame ved et Spinet
ridset L, har man med Sikkerhed
kunnet udlægge ham som Ophavs-
mand til en Række af Fabrikens
bedste Dyrefremstillinger, bl. a. en
Papegøje (Fig. 355), en Kakadue,
en Gruppe af Blaamcjser samt for-
skellige Firføddede, hvoraf flere i
Kamp med hverandre. Men ogsaa
paa Figurer forekommer hans
Mærke, saaledes paa en af de nys-
nævnte Danserinder paa regelmæ8'
sig Sokkel samt paa en Tyrk, der
fører en Hest (Fig. 356) og et Side-
stykke hertil, en Tyrk med en
stejlende Hingst. Om lian tillig6
har udført en smuk Gruppe af en
, (Fig- 357), faar foreløbig staa hen-
Det samme gælder en Række af Gade- og Folkelivsfigurer (Fig. 358).